Et meget populært hotel i Kata Beach, der primært tiltaler familier. Her er der værelser med plads op til fem personer. På Alpina bor du et stykke fra stranden, men hotellet tilbyder transport til stranden flere gange om dagen.
Når du kommer ind på hotelområdet fornemmer du straks den rolige atmosfære, og at du befinder dig på et velholdt hotel. Omgivelserne er meget rolige med masser af frodig vegetation og jungle tæt på hotellet.
Pool og café
Hotellets store poolområde omkranses af svajende palmer og frodig vegetation. En del af poolen har en skrånende bund, så det næsten er som at gå i den fra en strand. I Alpinas café Piece of Cake, der har et europæisk præg, kan du bestille forskellige slags kaffe og bagværk.
Legehjørne og spa
Rejser du med børn plejer, udover børnepoolen, det lille legehjørne under tag at være meget populært. De voksne værdsætter at kunne slappe af i Alpinas spa. I spa-afdelingen ligger også saunaen og hotellets lille træningslokale.
Bestil halvpension
Halvpension med middagsmenu kan bestilles mod tillæg.
Grundpris: Værelse efter valgt type. Morgenbuffet. Jule- og nytårsmiddag indgår.
Internet
- Gratis trådløs internetopkobling på hele hotellet, inklusive værelserne.
-Internetcafé ca. 30,-/time. 30 minutters gratis internet, hvis du køber kaffe og kage.
Værelser
Dobbeltværelse til 2-3 personer med balkon.
Dobbeltværelse til 2-4 personer med to dobbeltsenge, og balkon.
Dobbeltværelse til 2-3 personer med terrasse, hvor der er direkte udgang til poolen, børn under 12 år er ikke tilladt i værelserne, da terrassen kun er adskilt med et lavt rækværk til poolen.
Familieværelse til 2-5 personer med soveværelse, opholdsrum med køjeseng og balkon.
Alle værelser har douche/toilet, hårtørrer, telefon, fladskærms-tv med satellitkanaler, minibar, badekåber og tøfler, aircondition og balkon møbleret med bord og en træstol.
Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget: 2006/07. 140 værelser. Gratis deponering.
*Gratis busservice til stranden mellem 8.00-17.00.
**Adskilt del af den store pool, intet stakit til den store pool.
Poolhåndklæder udlånes.
Ved ankomst til hotellet betales et depositum på 3.000 THB for hele opholdet (ca. 540 dkr), kreditkortnota eller kontanter kan benyttes.
Trappetrin på området. Hotelområde med lokal trafik.
Adresse
7/1 Ketkwan Road, Kata.
Telefon
+66-76-37 09 99.