Hvornår vil du rejse?

Rejser til Cape Panwa

Cape Panwa adskiller sig fra de andre turistbyer på Phuket. Dels på grund af beliggenheden på en halvø på øens sydøstlige side, men også på grund af atmosfæren. De store turiststrømme er ikke nået hertil endnu, så her kan du nyde en ferie med dejligt dovne dage ved stranden, vandsport, spabehandlinger og bådudflugter.

Et veludstyret strandhotel...
Vores hoteller har meget at byde på til dig, som gerne vil have en ferie i afslapningens tegn. Cape Panwa Hotel, som ligger på sin egen fine strand, arrangerer aktiviteter som vandsport, underholdning, madlavningskurser og udflugter. Hotellet har flere restauranter, barer, spa med massage og motionsrum.

... og et af øens få lejlighedshoteller
En af Phukets få lejlighedsalternativer er vores hotel Kantary Bay Hotel, som ligger nær havnen. Alle hotellets faciliteter er fælles med Cape Panwa Hotel, hvortil hotellets gratis bus kører til flere gange i timen. Kantary Bay Hotel har to pools, hvoraf den ene ligger på hoteltaget med en fantastisk udsigt over havet, og lidt væk ligger den lille bygade med nogle få restauranter og småbutikker.

Akvarium som nabo
Længst ude på Cape Panwa-odden ligger Phuket Aquarium, som tiltrækker besøgende fra hele øen. Her kan man se mere end hundrede forskellige fiskearter og andre af havets dyr i store akvarier, hvor koralrevene fra Andamanhavet og Siambugten er blevet genskabt. Du kan opleve alt fra farverige tropisk småfisk til respektindgydende rokker, blæksprutter og hajer.

Udflugter på egen hånd
Hvis du vil have mere liv og aktivitet, shopping og forlystelser, kommer du let med bus til Phuket by eller Patong. Du kan også tage en tur med longtailbåd til nogle af de omkringliggende små øer.

Flytid til rejsemålet:

Ca. 10.30 timer. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er frivillig og kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.

Fra lufthavnen på Phuket til første hotestop i Cape Panwa ca. 1 time.

Anbefalede hoteller - Cape Panwa