Lanta Casuarina Beach Resort ligger i rolige omgivelser ved Koh Lantas nok smukkeste strand, Long Beach. Hotellet er et af vores mest populære hoteller på Koh Lanta, og passer til både børnefamilier og par. Familieværelserne kan rumme op til fem personer.
Udenfor hotellet vokser der mange casuarinatræer, som har givet hotellet dets navn, men inde på hotelområdet er der palmer.
Pool med havudsigt
Poolområdet ligger nær stranden, nogle trappetrin oppe. På den lille græsplæne mellem poolen og stranden kan du ligge i en solstol under en skyggende parasol og lytte til bølgernes brusen. Du kan også slappe af med massage.
Bliver du træt af stranden, går du bare direkte ned til Long Beach. Selv om stranden er en af Koh Lantas mest populære, er her meget roligt, da der ikke ligger andre hoteller i den umiddelbare nærhed.
Gå langs med stranden til restauranter
Der er flere strandrestauranter i gåafstand. Og du kan tage en tuk-tuk, eller gå langs vejen til Long Beach-områdets lille centrum med bankomat, cafeer og restauranter. Du finder et endnu større udvalg i øens hovedby Saladan.
Restauranten er åben hele dagen
Om morgenen serveres stor morgenbuffet, og til frokost kan du f.eks. spise sandwiches. Hvis du bestiller halvpension indgår middagsmenu.
Grundpris: Værelse efter valgt type. Morgenbuffet. Nytårsmiddag indgår.
Internet
- Trådløs internetopkobling på hele hotellet, inklusive værelserne, ca. 20,-/dag eller 70,-/uge.
- Gratis internetcafé
Værelser
Dobbeltværelser i hovedbygningen til 2-3 personer, hvor to børn under 12 år deler ekstrasengen, med balkon, der vender mod havsiden eller haven.
Større dobbeltværelser i fløjbygningen til 2-5 personer med to dobbeltsenge og balkon eller terrasse mod haven.
Alle værelser har douche/toilet, hårtørrer, telefon, satellit-tv, køleskab, el-kedel og aircondition.
Grand lit-senge forekommer. Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget: 2004-2009. 65 værelser. Gratis deponeringsboks.
*70 cm dyb.
Pool- og strandhåndklæder kan lånes.
Til Saladan 6 km.
Strandområde med lokal trafik.
Adresse
288 Moo 3, Pra-Ae Beach, Koh Lanta.
Telefon
+66-75-68 46 85-88.