Bangkok er hektisk, mangfoldig og mystisk. Skyskrabere, som kunne have ligget på Manhattan, ligger side om side med pragtfulde buddhistiske templer. Shoppinggader afløses af kanaler, hvor træhusenes verandaer står på pæle. Trafikken er kaotisk, men menneskene er - som overalt i Thailand - fulde af varme smil og gæstfrihed.
Du kan spise udsøgt mad og se spektakulære shows. Du kan shoppe på farverige markeder, som det i Patpong, og i topmoderne centre med internationale mærkevarebutikker. Chinatown er også en spændende oplevelse, her er der markeder med blandt andet silke, guld og eksotiske frugter.
Uforglemmelige templer og paladser
I det kongelige residens Grand Palace omkranses "Smaragdbuddhaens tempel" What Phra Keo af dæmonskulpturer og drager. Ved breden af den store flod Chao Praya ligger både "Morgengryets tempel" Wat Arun med sine mægtige tårne og "Den liggende Buddhas tempel" Wat Pho, hvor fromme buddhister tænder røgelse, sætter blomsterkranse og ofrer småpenge ved en 45 meter lang skulptur af den hvilende Buddha, som er helt dækket af bladguld.
Kombiner med sol og badning
Du kan også vælge gratis at udskifte de to første, alternativt to sidste, nætter i Hua Hin eller på Koh Samet eller Koh Samui med to nætter i Bangkok. En perfekt kombination, hvor du får både storby og strandliv i én og samme ferie.
Byrundture i Bangkok
For at få mest muligt ud af dit ophold, anbefaler vi, at du bestiller vores byturspakke i Bangkok. På to guidede halvdagsture oplever du de vigtigste seværdigheder i byen, deriblandt Chinatown, blomstermarkedet og Grand Palace med den gyldne Buddha. Læs mere under fanebladet Udflugter i billedet herover. Bestilles hjemmefra.
Flytid til rejsemålet:
10 timer med jumbojet, øvrige 12 timer 20 min. Flyvetid fra Kastrup.
Transfer
Bustransfer er frivillig og kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Vores guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.
Fra lufthavnen til første hotelstop i Bangkok ca. 50 min - 1 time 10 min.