Hvornår vil du rejse?

Rejser til Ao Nang (Krabi)

Badebyen Ao Nang er selve hjertet i Krabiprovinsen på fatslandet øst for Phuket. Den lange strandgade er et farverigt mylder af butikker, skræddere, restauranter og markedsboder. Med longtalbåd kommer du nemt til skønne strande på de nærliggende øer. Du flyver med Thai via Bangkok, og kan, hvis du har lyst, afslutte rejsen med to nætter i hovedstaden.

Det thailandsk ord "ao" betyder bugt, og i den langstrakte bugt er der en smal sandstrand. Den er blevet et trafikalt knudepunkt for de smukke longtailbåde, der i snesevis ligger trukket op i sandet. Når der om sommeren nogle gange er badeforbud på grund af strøm i selve Ao Nang, så er det altid godt at bade og snorkle ved øerne ud for.

Longtailbåde til paradisstrande
De virkelige paradisstrande ligger nemlig en kort bådtur længere ude. For nogle få thailandske baht kommer du til Ao Phra Nang, som af Sunday Times er blevet udnævnt til verdens næstbedste strand. Samme fornemmelse af at være trådt ind i en tropisk drøm får du, hvis du tager til Chicken Island eller Railay.

Nøje udvalgte hoteller
Også om sommeren tilbyder Star Tour hoteller i alle prisniveuaer i Ao Nang. Fra femstjernede Centara Grand Beach Resort til hoteller i kategorien Billigt, men godt til dig, der prioriterer andet end indkvarteringen. Meget populært, og centralt beliggende, er vores hotel Aonang Villa Resort, i kategorien Tæt på det meste. Samme gode beliggenhed har Krabi Heritage i samme kategori.

Jungleøer, grotter og regnskove
Ao Nangs omegn er noget af det smukkeste og mest afvekslende du kan finde i hele Thailand. På en bådudflugt i Phang Nga-bugten kan du se de smalle, høje jungleøer og grotter, der er opstået ved havets erosion af kalkstensklipperne. Inde i land er der storslåede nationalparker som Khao Phanom Bencha, hvor du kan vandre eller ride på elefant i regnskove fyldt med orkideer og eksotiske fugles fløjten. Læs mere under fanebladet Udflugter i billedet herover.

Paradis for snorkling
På samme måde er der også førsteklasses muligheder for dykning og snorkling her. Anemone Reef og Shark Point er to af de mest kendte dykkesteder, og der går både direkte fra Ao Nang til de kendte Phi Phi-øer.

To nætter i Bangkok
Dy flyver med Thai Airways bekvemme rutefly til Bangkok, og fortsætter til Phuket med Thais indenrigsfly (ca. 1 time). Du kører med transferbussen til Ao Nang, hvis du har bestilt dette. Det giver dig mulighed for, i løbet af et par dage, at opleve Bangkoks mylder og seværdigheder. Du kan nemlig udskifte de to sidste nætter i Ao Nang med to nætter i Bangkok, uden at det koster ekstra.

Byger, solskin og et lavere prisniveau
Flere og flere vælger at rejse til Thailand om sommeren. For selv om risikoen for korte tropiske regnbyger er noget større i sommerhalvåret, så skinner solen oftest, og her er lige varmt og skønt hele året. Desuden er både tempoet og prisniveauet laverede end i højsæsonen. Og faktum er, at når Star Tour beder sine gæster om at vurdere Thailandsoplevelsen, er tallene højest om sommeren.

Flytid til rejsemålet:

Ca. 11 timer. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen til hotellet.

VINTER Fra lufthavnen i Krabi Ao Nang ca. 30-40 minutter, fra lufthavnen på Phuket til Ao Nang ca. 3 timer. Der foretages som regel et kortere stop på turen mellem Ao Nang og Phuket.

SOMMER Fra lufthavnen på Phuket til Ao Nang ca. 3 timer, med et kort stop undervejs.

Service på rejsemålet

Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.

Anbefalede hoteller - Ao Nang (Krabi)