Valparaiso Palace & Spa, med international atmosfære, ligger højt over Palmabugten, kun nogle minutters taxikørsel fra det centrale Palma de Mallorca.
Hotellet, der er omgivet af en smuk have, tilbyder førsteklasses værelser med aircondition og balkon med en pragtfuld udsigt over Palmabugten. To store poolområder, indendørs pool, fitness og tennisbaner er blandt faciliteterne.
Vil du spise godt, vælger du Bistro Mar med et middelhavsinspireret køkken, eller førsteklasses restauranten Paraiso.
På Valparaiso Palace & Spa ligger også et af Palmas bedste spacentre. I hotellets businesscenter kan du gratis benytte internet. Og medbringer du egen computer og vil surfe trådløst, kan du købe et kort i receptionen.
Velholdte værelser i klassisk, noget ældre stil med rummelige badeværelser. Alle værelser på Valparaiso Palace & Spa har havudsigt eller begrænset havudsigt.
Halvpension med middagsmenu kan bestilles mod tillæg.
Grundpris: Dobbeltværelse. Morgenbuffet.
Værelser
Dobbeltværelse til 2-3 personer med bad/douche og toilet, hårtørrer, minibar, radio, telefon, satellit-tv, aircondition og balkon med begrænset eller fuld havudsigt.
Trådløs internetopkobling ca. 40,-/dag, eller 125,-/uge. Grand lit-senge forekommer.
Øvrigt
Bygget/renoveret: 1974/2012. 174 værelser. Gratis deponering. Parkering.
Poolhåndklæder kan lånes.
Gratis internetopkobling i hotellets businesscenter, trådløs internetopkobling kan benyttes på hele hotellet, ca. 40,-/dag, eller 125,-/uge.
I udkanten af by med lokal trafik. Hotellet ligger på en stejl bakke.
Adresse
C./F. Vidal Sureda 23, Palma de Mallorca.
Telefon
+34-971 40 03 00/40 04 11.