Alcudia er Mallorcas førende sol- og baderejsemål. Byen ligger ved en 14 kilometer lang sandstrand og har alt hvad du kan ønske dig af strandsport, shoppingsteder, restauranter og hoteller for enhver smag. Vælg mellem vores førende familiekoncept Blue Village, fem Blue Star-hoteller og hoteller i kategorierne Billigt, men godt, Lille & hyggeligt, Direkte på stranden, All Inclusive Beach, De Luxe, tæt på det meste og Unique.
Den børnevenlige strand er både bred og lavvandet, og en bilfri strandpromenade strækker sig hele vejen til Puerto de Alcudia. De, der er interesseret i motion, kan vælge blandt en række aktiviteter som vandsport, golf og tennis. Her er også et meget stort udvalg af restauranter, shopping og forlystelsesliv.
Shopping og byliv
Du skal ikke gå langt fra stranden for at finde småbutikker, gågader, musikbarer og restauranter. I takt med at Alcúdia er vokset, er der opstået separate bydele med egne midtpunkter, torve, parker og shoppinggader, så det virker som om, du bor centralt uanset hvor dit hotel ligger i Alcúdia. Men du finder fortsat det mest farverige folkeliv (og de bedste tapasrestauranter) i de ældre dele længt mod vest, nær havnen.
Middelalderatmosfære og markeder
Nogle kilometer ind i landet fra havnen ligger det historiske gamle Alcúdia indenfor en velbevaret bymur fra 1300-tallet. Her er der både middelalderkirker og romerske ruiner omgivet af fredfyldte stræder med restauranter og små butikker. Et par gange om ugen afholdes der marked her, hvor du kan købe solmodne frugter, krydderier og mallorcinsk håndarbejde.
Natteliv med variation
Når du vil opleve Alcúdias natteliv er der virkelig meget at vælge mellem. Musikbarer, dansesteder og klubber ligger tæt, og den lune aftenluft fyldes med alt fra moderne dansemusik til coverbands og spanske schlagere med meget vibrato.
Blue Village ved stranden
Direkte ved den fine Playa de Muro-strand ligger familiens bedste valg, Blue Village Alcúdia Pins. Her bor du i rolige omgivelser med faciliteter som stort poolområde, vandrutsjebane, boblepool, plaskepool til de mindste, flere restauranter og eget supermarked. Fordelagtig All Inclusive kan bestilles mod tillæg.
Bamseklub, svømmeskole og motion
Som på alle Blue Village er her også Bamseklub, svømmeskole, dansegrupper med Abs SHOW kidz, aktiviteter for skolebørn og teenagernes Hang Out. Voksne kan vælge mellem flere sport- og træningsøvelser, og forælde med børn under to år er velkomne i Baby Lounge.
Fem Blue Star-hoteller
Foruden Blue Village kan du vælge mellem mange andre hoteller i Alcudia, på hele skalaen fra Billigt, men godt, til De Luxe. Vores kategori Tæt på det meste passer især godt til par uden børn. Og til familier er der hele fem Blue Star-hoteller med børnevenlige faciliteter og gratis familieaktiviteter, der styres af vores eget skandinaviske personale.
Oplev Mallorca med udlejningsbil
Alcúdia ligger også udmærket, hvis du vil på opdagelse rundt på Mallorca. Lej en bil og oplev østkystens små badevige og de smukke byer i bjergene. Eller lad børnene bestemme og tilbring en legedag i vandrutsjebanerne i Aqualand, måske efterfuldt af et besøg blandt krokodiller, delfiner og papegøjer i Marineland.
Udflugter for store og små
Naturligvis tilbyder vi også en række guidede udflugter. Storbyen Palmas mange seværdigheder og "Dragegrotterne" med de fantastisk drypstensformationer er to eksempler på, hvad du kan opleve. Men også familieudflugter som en bådtur, hesteridning, en wildwest-park og et pirateventyr er på programmet. Læs mere under fanebladet "Udflugter" i billedet herover.
Kombiner med TEMAs vandretur
Du får et endnu mere alsidigt billede af øen på TEMAs rejse Vandretur på Mallorca. I løbet af en uge oplever du appelsindistrikter, tusindårige olivenlunde, overnatning i et kloster og meget mere. Rejsen kan kombineres med en uge på valgfrit hotel i Alcudia eller på nogle af vores andre rejsemål på Mallorca.
Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.