Hvornår vil du rejse?

Rejser til Puerto del Carmen

Puerto del Carmen er stedet til dig, som ønsker meget at vælge imellem i ferien. Her finder du et stort og varieret udbud af restauranter, barer, tapasbarer, modebutikker og strandcafeer. Trods det store udbud virker badebyen ikke særlig stor.

Den lange strandpromenade løber langs havet med hele Puerto del Carmen, her ligger butikkerne side om side med udeserveringer. I et indkøbscenter er der flere internationale butikskæder. Det lokale forlystelsesliv byder på musikbarer med livemusik og diskoteker, der er åbne til ud på de lyse timer.

Strande og vandsport
Du kan bade ved den syv kilometer lange og børnevenlige sandstrand Playa Grande midt i Puerto del Carmen. Her er mange former for vandsport og andre strandaktiviteter. I nærheden ligger strandene Playa Pocillos og Matagorda. Uanset hvilket hotel du vælger, bor du i gåafstand til stranden.

Gamle Puerto del Carmen
At Puerto del Carmen engang var en ægte fiskerby, fornemmer du i den gamle bydels havnekvarter. Der ligger mange hyggelige restauranter, både førsteklasses fiske- og skaldyrsrestauranter samt tapassteder, hvor du kan prøvesmage canariske lækkerier som gedeost, grøn og rød mojosauce, krydrede pølser, marinerede hvidløgsstykker, friturestegte blæksprutteringe og den "rynkede" kartoffel papas arrugada med saltkrystaller på skallen.

De bedste familiehoteller
Hvis du rejser med familien, bør du se nærmere på vores Blue Star Sol Lanzarote. Det ligger direkte ved den gyldne Matagordastrand, og her findes legehuset Play Hotel og aktiviteter, som hele familien kan være sammen om. En af vores mangeårige favoritter er lejlighedshotellet Cinco Plazas, der byder på tre poolområder og tilhører kategorien Familievenligt.

Golf
Hvis du har tænkt dig, at tilbringe ferien med golf, bor du helt perfekt i Puerto del Carmen. Fem minutters kørsel fra byen ligger den velrennomerede klub Lanzarote Golf. Det er en åben (tæt på havet) 18-hullers bane med par 72, designet af Ron Kirby. Vil du prøve flere baner, kan vi også anbefale 18-hullers banen i Costa Teguise, der ligger cirka 20 minutters kørsel fra Puerto del Carmen.

Oplev Lanzarote
Lanzarotes landskab er storslået og dramatisk. Efter et vulkanudbrud i 1700-tallet blev en trediedel af øen begravet under lava. At øen har undgået en uhæmmet udvikling, kan vi takke arkitekten og kunstneren César Manrique for. Han står bag den ensartede arkitektur og mange seværdigheder som for eksempel Jameos del Agua, hvor en restaurant og en koncertsal er indrettet i et system af lavagrotter med en underjordisk sø.

Rid på kamel blandt vulkaner
Et andet populært udflugtsmål på Lanzarote er nationalparken Timanfaya i det vulkanske område. Der kan du ride kamel langs Ruta de los Volcanes (vulkanruten) op mod Montañas del Fuego (ildbjerget) og spise kratergrillet kød på restaurant El Diablo.

Lej en bil
Lanzarote er en lettilgængelig ø for dem der vil se sig omkring. Afstandene er korte og vejene er gode. Vil du nyde øen i dit eget tempo kan du bestille en udlejningsbil til en fordelagtig pris samtidig med rejsen. Vores guider hjælper gerne med forslag til ruter, der bringer dig til museer, lavagrotter, dyreparker og vinbodegaer.

Vores udflugter
Vi tilbyder desuden en række spændende udflugter. For eksempel en middag med kratergrillet kød i Timanfaya, en shoppingtur til det livlige søndagsmarked i den gamle by Teguise og en tur til naboøen Isla Graciosa. Du kan læse mere om alle vores udflugter her på siden fra midten af marts.

Kombiner med TEMA
Du kan også kombinere Puerto del Carmen med TEMAs rundrejse Lanzarote til fods og på cykel. Så kan du i løbet af en uge opleve alt fra idylliske bjergbyer til vinmarker, vulkankratre og den fredelige naboø La Graciosa. Læs mere under linket.

Flytid til rejsemålet:

Ca. 5 timer 15 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Transfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod betaling. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.

Fra lufthavnen i Arrecife til første hotelstop i Puerto del Carmen ca. 15 min, Matagorda ca. 10 min.

Transport af cykel i transferbussen er kun muligt, hvis der er plads, pris ca. 255,- pr. cykel t/r, betales i lufthavnen ved ankomst.

Service på rejsemålet

Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.

Anbefalede hoteller - Puerto del Carmen

  • Blue Star
    Gæsternes vurdering** 3.99
    Strand: 50-100 m
    Shopping: 500 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Ja/5-6
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Sol Lanzarote SSSS

    Perfekt beliggenhed ved stranden – All Inclusive indgår

    Blue Star Sol Lanzarote har en skøn beliggenhed direkte ved den flere kilometer lange Matagordastrand i P...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    4 798,-

    * Dato 22-11-2013 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 16-05-2013. Baseret på 850 besvarelser. Skala 1-5

  • Familiekup
    Gæsternes vurdering** 4.24
    Strand: 500 m
    Shopping: 350 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/2
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Lejligheder Cinco Plazas SSS+

    Store lejligheder nær stranden

    Cinco Plazas beliggenhed midt i Puerto del Carmen giver dig nærhed til stranden, shopping og restauranter...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    3 698,-

    * Dato 06-12-2013 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 20-05-2013. Baseret på 1565 besvarelser. Skala 1-5