Hvis naborejsemålet Playa del Inglés er solturismens hovedstad på Gran Canaria, så er San Agustín dens lillesøster. Her slapper du af blandt lave, hvide huse, frodige palmer og blomstrende bougainvilleaer.
Den lille by har godt med restauranter og forlystelsessteder, men aftenlivet når aldrig det samme vende-op-og-ned-på-døgnet-niveau som i Playa del Inglés. Her er også et fint casino, og byen er et udmærket udgangspunkt for vores udflugter rundt omkring på Gran Canaria.
Strandpromenade til Playa del Inglés
Fra San Agustín kan du følge en smuk strandpromenade langs med Atlanterhavet til Playa del Inglés, derfra kan du fortsætte og helt ud til Maspalomas bølgende sandklitter. Pak sommersandalerne og tag for dig af et af Gran Canarias mest indbydende rejsemål.
Bo direkte ved stranden
To lavvandede strande omkranser San Agustín, og alle vores hoteller ligger ved eller tæt på disse. De fleste hoteller sættes til salg i slutningen af marts, men du kan allerede nu sikdre dig plads på vores meget populære lejlighedshotel Don Gregory. Det ligger lige ved straden, et stenkast fra San Agustíns shoppingcenter.
Vores udflugter
Vil du opleve endnu mere af Gran Canaria, har vi mange udflugter. For eksempel shoppingudflugter, vandreture i bjergene, en dag i dyreparken Palmitos Park, og en familievenlige jeep- og kamelsafari. Er det første gang du er her, giver den lille eller store ørundtur et godt overblik over, hvad øen kan tilbyde. Alle udflugter præsenteres her på hjemmesiden fra slutningen af marts.
Golf
Gran Canaria er et af Europas bedste golfrejsemål. På Star Tour Golf kan du læse mere om de forskellige baner og bestille greenfee for et valgfrit antal dage.
Flytid til rejsemålet:
5 timer 25 min. Flyvetid fra Kastrup
Transfer
Bustransfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod betaling. Guiderne møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.
Bus fra lufthavnen til hotellerne i San Agustín ca. 50 min.