Mange gæster vender tilbage til Revoli Playa år efter år. Den personlige service og familiære stemning nævnes af mange som en af grundene. Andre siger at det skyldes den gode mad, der serveres her, samt afstanden til stranden.
En velbesøgt restaurant, en hyggelig bar og en stor pool bidrager også til stemningen. Om sommeren tilbyder Revoli Playa på en mere international atmosfære med aktiviteter og underholdning i både dag- og aftentimerne.
Hvis du vælger en lejlighed med begrænset havudsigt, har du morgensol og udsigt over dalen, havnen og stranden fra balkonen.
Morgenbuffet og halvpension med middagsmenu kan bestilles mod tillæg.
Internet
- Fire mønt-pc'er med internet i stueetagen, ca. 10,-/15 min.
- Ved poolområdet og baren er der trådløst internet, ca. 125,-/uge.
Lejligheder
Toværelses lejligheder til 2-4 personer med soveværelse og opholdsrum.
Treværelses lejligheder til 4–6 personer med to soveværelser, det ene med dobbeltseng, samt opholdsrum.
Fireværelses lejligheder til 6-8 personer med tre soveværelser og opholdsrum samt to badeværelser.
Lejlighederne har barkøkken, kaffemaskine, brødrister, douche og toilet, telefon, satellit-tv, hvor nogle kanaler er mod ekstra betaling og balkon eller terrasse. Nogle lejligheder vender mod mur eller bjergvæg. Variationer i beliggenhed og udsigt. Grand lit-senge forekommer.
Premiumpakke
Visse toværelses lejligheder har højere standard og en obligatorisk premiumpakke, der inkluderer badekåber og tøfler, en flaske vin og en flaske vand pr. uge samt rengøring 7 dage om ugen.
Lejlighederne har balkon med en god beliggenhed, stole med nedfældeligt ryglæn og parasol samt pooludsigt. Lejlighed med begrænset havudsigt kan bestilles mod tillæg.
Rengøring 5 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/delvist renoveret: 1982/2011. 181 lejligheder. Deponeringsboks ca. 120,-/uge.
Der er vaskemaskine/tørretumbler, ca. 30,-/maskine/gang.
Lille by med gennemgående trafik, som er forstyrrende. Hotellets aftenunderholdning kan forstyrre visse lejligheder. Niveauforskelle i området samt til stranden og centrum.
Adresse
Avenida de Mogan 11, Puerto Rico.
Telefon
+34-928 56 11 65.