Puerto Rico hører til Gran Canarias klassiske rejsemål og ligger smukt på sydvestkysten. Bebyggelsen klatrer op ad begge bjergsider af den dal, der munder ud mod havet og den fine sandstrand. Blandt vores hoteller finder du kategorierne Lille & hyggeligt, Billigt, men godt, Tæt på det meste og den nyrenoverede storfavorit Revoli Playa.
I Puerto Rico kan du vælge og vrage fra et bredt udbud af restauranter, barer og shoppingmuligheder. En populær aftenforlystelse er at slå sig ned i den lækre lystbådehavn for at se på bådene og menneskemylderet.
Lavvandet strand
Den gyldne, lavvandede strand er velbesøgt, men atmosfæren er alligevel rolig og behagelig. 15-20 minutters gang vest for Puerto Rico ligger det lille naborejsemål Amadores, som er kendt for sit hvide sand, der leder tankerne hen på Caribien.
Vandsport og udflugter
Hvis du vil have en aktiv ferie, er Puerto Rico et godt valg. Her er blandt andet vandsport som sejlads, windsurfing, snorkling og dybhavsfiskeri. Hvis du rejser med familien, kan vandparken være et godt udflugtsmål.
Stamgæsternes favorithoteller
Mange gæster vender tilbage til Puerto Rico år efter år. Blandt vores hoteller er der udvalgte alternativer som Puerto Principe i kategorien Lille & hyggeligt, Miriam i kategorien Billigt, men godt og Portonovo i kategorien Tæt på det meste. Den store favorit blandt stamgæsterne er vores lejlighedshotel Revoli Playa, som efter renovering er blevet genåbnet pænere end nogensinde.
Vores udflugter
Vil du opleve mere af Gran Canaria skal du se nærmere på vores udflugtsprogram. Vi tilbyder mange spændende udflugter på hele skalaen fra ørundtur til delfinsafari, bjergvandreturen "Rocky Adventure", wild vest-byen Sioux City og en familievenlig jeep- och kamelsafari. Læs mere under fanebladet Udflugter i billedet herover.
Forudbestil udlejningsbil hjemmefra
At leje bil er en anden måde at opleve smukke Gran Canaria på. Alt fra bjergenes vandrestier til golfbaner, vandparker og charmerende byer ligger inden for rækkevidde. Du kan allerede samtidig med rejsen bestille en udlejningsbil i 3–7 dage.
Golf
Gran Canaria er et af Europas bedste golfrejsemål. På Star Tour Golf kan du læse mere om de forskellige baner og bestille greenfee for et valgfrit antal dage.