Wellness

Lopesan Costa Meloneras Resort, Spa & Casino SSSSS

Er hotellet ledigt?

Hvornår vil du rejse?

Majestætisk luksus med imponerende pool

Hotelfakta
Strand: 300 m
Shopping: 150 m
Reception: 24 timer
Elevator/Etager: Ja/8
Pool/Børnepool: Ja*/Ja
Restaurant/
Bar:
Ja/Ja

Visse faciliteter er mod betaling

Priseksempel/voksen*

5 498,-

* Dato 18-08-2012 | Afrejse fra København | 8 dage

Dette hotel er et grønnere valg
Læs mere »

 

Lopesan Costa Meloneras Resort, Spa & Casino er med sine cirka tusinde værelser Gran Canarias største hotel, og et fantastisk og elegant anlæg beliggende i en tropisk have på 76 hektar med ikke mindre end 2.000 palmer.

Samlingsstedet er den store pool, der virker nærmest uendelig og som først slutter ved Atlantens horisont. Her kan du ligge i en solseng på hotellets egen "sandstrand". Herudover er der to pools, der er opvarmede hele året, tre jacuzzipools, børnepool og en pool, der snor sig som en lille flod mellem de tropiske planter. Fire poolbarer gør, at du altid er tæt på noget koldt at drikke, en kop kaffe eller lidt let at spise.

Lopesan Costa Meloneras har et stort, skønt spa med 80 velgørende behandlinger, fitness og tennisbane, flere restauranter, barer og butikker. Gæsterne mødes gerne på hotellets plaza for at nyde en drink og se den professionelle aftenunderholdning i form af shows, musik og dans.

Medbringer du din egen computer, er der trådløst internet i lobbyen samt i alle værelser og suiter.

Gå en aftentur på Las meloneras strandpromenade, som starter ved hotellet. Her kan du shoppe i mærkevarebutikker og vælge blandt et stort udbud af restauranter, der ligger side om side, alle med udsigt over havet.

En kort spadseretur bringer dig til fyrtårnet ved Gran Canarias sydligste punkt, og til begyndelsen af den syv kilometer lange Maspalomasørken med de store sandklitter.

Halvpension med middagsbuffet kan bestilles mod tillæg.

Grundpris: Værelse efter valgt type. Morgenbuffet.

Værelser

Dobbeltværelser til 2–3 personer, inklusive et barn under 2 år, med balkon eller terrasse, nogle med udsigt mod haven.

Suiter til 2–3 personer, hvor to børn under 12 år deler ekstrasengen, bruser med hydromassage og balkon med havudsigt.

Alle værelser og suiter har bad/douche og toilet, hårtørrer, telefon, satellit-tv, minibar og aircondition. Grand lit-senge forekommer. Trådløs internetopkobling mod betaling.

Øvrigt

Bygget: 2000, renoveres løbende. 1136 værelser. Deponeringsboks ca. 150,-/uge. Poolhåndklæder kan lånes.

Trådløst internetopkobling ca. 115,-/dag.

*Spa og indendørs pool er åben for gæster over 18 år (mod betaling). Middagspåklædning herrer: Lange bukser.

Hotelområde med lokal trafik.

Adresse

Calle Mar Mediterráneo 1, Maspalomas.

Telefon

+34-928 12 81 00.


x
 
Henter...
Henter...
Vent et øjeblik mens vi søger...