Puerto Morelos ligger ved Mayarivieraen i Mexico, midt imellem de større rejsemål Cancún og Playa del Carmen. Mere behagelig ferie kan du næppe få. Og næppe heller mere luksuriøs. Her kan du nemlig bo på Sensatori Azul Resort, et førsteklasses relaxhotel, der er sin egen lille verden med store pools, vandsport, restauranter og spa-oplevelser. Og aktiviteter der passer til alle, fra de yngste til teenagere og voksne.
Direkte ved den hvide strand Bahia Petempich har man anlagt en hel lille by med haver, barer, restauranter, småbutikker, store pools med swim-up bar, en "lazy river", vandsport ved stranden og et sofistikeret spa.
Passer til både familier og par
Til dem der rejser med børn har man tænkt på faciliteter som plaskeområde, børnepools, legeplads, klatrevæg og teenagedisco. Men her er også et "kun-for-voksne-område" med egen stor pool. Og netop takket være de mange valgmuligheder på vores Sensatorihoteller , passer vores hoteller til alle, der rejser i større selskaber med alt fra mormor og morfar til teenagers og babyer.
All Inclusive i gourmetklasse
I grundprisen indgår All Inclusive af den ekstra fordelagtige slags, som Mexico er kendt for. En køkkenchef, med erfaring fra en Guide Michelin-restaurant, har ansvaret for, at retterne er lige så mange som udsøgte, og at der bydes på en stor variation fra dag til dag
Restaruanter, underholdning og sport
Foruden buffetmåltider kan du også vælge mellem flere à la carte-restauranter uden at det koster ekstra. Snacks, mellemmåltider og forfriskninger fra barerne indgår naturligvis også. Ligesom aftenunderholdning, flere former for vandsport og mange andre aktiviteter. Læs mere om hotellerne herunder.
Besøg Puerto Morelos
Hotellet ligger meget fredeligt ved den palmefyldte strand og med lavtvoksende jungle som nærmeste nabo ind mod land. Der er cirka 10 km til selve byen Puerto Morelos, og der kommer du nemt til med en taxi. Byen består af to dele, den ene ved hovedvejen, den anden ved stranden nogle kilometer derfra. I byen ved havet er der flere restauranter og små butikker ved torvet, men der er ikke noget decideret natteliv. Når det drejer sig om shopping er prisniveauet lavere her end i de større turistbyer.
Dykning og snorkling
En anden afveksling til resortlivet kan være, at tage med på nogle af de både, der arrangerer dyk- og snorkeludflugter fra stranden ved hotellet. Lige udenfor kysten er der enestående dyksteder med farverige fisk og planter.
Cenotes - snorkling i grotter
Desuden kan man tage på organiserede udflugter ind i landet og snorkle i de såkaldte cenotes. Det er underjordiske grotter, der er halvt fyldt med ferskvand, og hvor man svømmer blandt drypstensformationer i fortryllende kunstigt lys.
Mayatempler i junglen
Udflugtsmulighederne for kulturinteresserede er lige så enestående. Det var netop her i området, at mayaindianernes kultur havde sin blomstringsperiode frem til den spanske invasion i 1520. Vores guidede udflugter tager dig med til tempelbyer som Chichén Itza, Coba og Túlum.
Solpyramider og antikke boldbaner
Mest imponerende i størrelse er solpyramiderne, som udvendigt har stejle trapper på alle fire sider. Mindst lige så fascinerende er tempelruinerne, de astronomiske observatorier, de matematisk avancerede kalendere og arenaerne, hvor man spillede et rituelt boldspil. Vil du have mest muligt ud af besøget, skal du satse på vores udflugter med skandinavisktalende guider. Læs mere under fanebladet Udflugter i billedet herover.
Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.