Hvornår vil du rejse?

Rejser til Playa del Carmen

Playa del Carmen ligger på Mayarivieraen på den side af halvøen Yucatan, der vender mod det Caribiske Hav. Her stiger du ind i en verden af hvide palmefyldte koralstrande, et turkisfarvet hav og elegante hotelområder. Lige ud for kysten er der fine koralrev, hvor man kan snorkle, og du er lige så tæt på seværdigheder som mayatempler og solpyramider. Hos Star Tour finder du de bedste hotelalternativer i alle prisklasser, fra luksuriøse spahoteller til hyggelige bungalows på stranden.

Nogle af vores hoteller ligger centralt i Playa del Carmen, en del i hotelbydelen Playacar, og andre lidt afsides ved strandene langs kysten. Vælger du All Inclusive får du en bekvem ferie, til en pris der er meget fordelagtig.

Farverige Playa del Carmen
Playa del Carmen er en skøn ferieby af caribisk snit med lange hvide strande og slanke kokospalmer. Hovedgaden, der ligger nærmest havet, hedder Quinta Avenida, femte avenue, og her vrimler det med småbutikker, gadeartister, iskiosker og fantasifuldt designede barer. Samt en mængde spændende restauranter på hele skalaen fra enkle taquerias til elegante, italienske førsteklasses restauranter. Langs byen løber den nærmest endeløse, fine sandstrand.

Gader og avenuer
Gaderne er nummererede som på Manhattan, med avenidas (avenuer) parallelt med havet og calles (gader) vinkelret på disse. For at få det hele til at lyde endnu mere imponerende, benytter man kun fe- og titaller. Derfor hedder hovedstrøget nærmeste havet Femte Avenue, den næste Tiende Avenue o.s.v.

Vælg hvordan du vil bo
I Playa del Carmen tilbyder Star Tour både prisbillige, enklere hoteller og mere førsteklasses alternativer. Vi har for eksempel udvalgte hoteller i specialkategorier som Tæt på det hele, Billigt, men godt, All Inclusive Beach og De Luxe. Det er med andre ord let at finde noget, der passer til netop dig. Rejser i på tomandshånd er Blue Couples et godt valg, det er hoteller der er indrettet til gæster, der rejser uden børn.

Lang fin strand
Den nærmest uendelige strand løber langs hele byen. Det hvide fyrtårn med den udvendige spiraltrappe er Playa del Carmens kendetegn. Start eventuelt dine vandreture i Playa del Carmen ved at få et overblik over hele herligheden fra fyrtårnests udsigtsbalkon.

Hotelbyen Playacar
Playacar er en hel lille bydel med eksklusive hoteller i udkanten af Playa del Carmen. Strandene, der består af blødt, hvidt koralsand, er dine nærmeste naboer, og nær hotellerne er der et lille shoppingcenter. Ønsker du mere gang i den, er der blot et par kilometer til Playa del Carmens centrum.

Generøs All Inclusive
Alle vores hoteller i Playacar byder på en skøn variant af All Inclusive. Morgen-, frokost- og middagsbuffeter, måltidsdrikke, småretter ved poolen, drinks i baren, poolgymnastik, sejljoller på stranden og aftenunderholdning indgår i rejsens grundpris.

Besøg nabohotellerne
En lille finnesse ved at bo i Playacar er, at din All Inclusive også gælder på flere af nabohotellerne indenfor Riu-kæden. Her er du velkommen til at benytte poolen, fitnesslokale, vandsportsfaciliteter og restauranterne, samt se aftenunderholdning.
Direkte ved den berømte strand Playa Marona, der er højt placeret på listen over verdens bedste strande, ligger Star Tours hotel Catalonia Playa Maroma, et fordelagtigt All Inclusive-hotel med mange faciliteter.

Snorkling i verdensklasse
I nærheden af Mayarivieraen ligger nogle af verdens bedste snorkelsteder. Lige uden for kysten løber The Great Mayan Reef, verdens næstlængste koralrev. Også nybegyndere kan få stort udbytte af en halvdags snorkeltur, hvor man fra overfladen nogle meter over revet kan se havskildpadder, papegøjefisk, klovnefisk og andre af koralverdenens farvestrålende beboere.

Cenotes - snorkling i grotter
Desuden kan man tage på organiserede udflugter ind i landet og snorkle i de såkaldte cenotes. Det er underjordiske grotter, der er halvt fyldt med ferskvand, og hvor man svømmer blandt drypstensformationer i fortryllende kunstigt lys.

Mayatempler i junglen
Udflugtsmulighederne for kulturinteresserede er lige så enestående. Det var netop her i området, at mayaindianernes kultur havde sin blomstringsperiode frem til den spanske invasion i 1520. Vores guidede udflugter tager dig med til tempelbyer som Chichén Itza, Coba og Túlum.

Solpyramider og antikke boldbaner

Mest imponerende i størrelse er solpyramiderne, som udvendigt har stejle trapper på alle fire sider. Mindst lige så fascinerende er tempelruinerne, de astronomiske observatorier, de matematisk avancerede kalendere og arenaerne, hvor man spillede et rituelt boldspil, hvor taberen blev dømt til døden. Vil du have mest muligt ud af besøget, skal du satse på vores udflugter med skandinavisktalende guider.

Flytid til rejsemålet:

Cirka 12 timer 45 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er frivillig, og kan bestilles hjemmefra mod tillæg. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i transbussen.

Fra lufthavnen i Cancún til hotellerne i Playa del Carmen ca. 60 minutter.

Anbefalede hoteller - Playa del Carmen