Hvornår vil du rejse?

Rejser til Noonu Atollen

Maldiverne er rejsemålet for dig, der vil virkeliggøre drømmen om en tropisk paradisø. Her skal du tage til, hvis ro og total afslapning står højt på din ønskeliste. Her tilbringer du dagene med snorkling, massage, udsøgte måltider og vandreture langs stranden. Du flyver med rutefly hertil og kan vælge mellem flere atoller og hoteller i det eksklusive ørige.

Koraløer og turkise laguner
På kortet ligner den selvstændige republik Maldiverne en håndfuld bittesmå brødkrummer på en blå dug. Landet består af 1.200 små koraløer med kokospalmer, hvidt koralsand og turkisblå laguner.

Bogstaveligt talt er hele landet dannet af koralaflejringer på en langstrakt undersøisk bjergryg. Landets højeste punkt ligger 2,4 meter over havoverfladen(!). Øerne danner ringformede atoller, der ligger beskyttet af omgivende barriererev, så det lave turkisblå hav mellem øerne næsten altid er roligt. Dette paradisiske ørige ligger i Det Indiske Ocean sydvest for Sri Lanka lige ved Ækvator.

Afsides paradis
En typisk maldivisk ferieø er ikke mere end nogle hundrede meter i diameter og har et særdeles veludstyret hotelanlæg. Der bor du og de øvrige gæster, ofte i bungalows ved stranden, af og til i villaer, der står på pæle i vandet. I midten er der reception, restauranter, barer og faciliteter. Ud over det er der kun hav, sand, palmer og lune vinde.

Fredfyldt barfodsliv
Som du sikkert kan regne ud, bliver det en af de mest fredfyldte ferier, du kan forestille dig. Ved ankomsten tager du uret af og stiller skoene væk, du får nemlig ikke brug for nogen af delene. Du går ned i omdrejninger og kommer i kontakt med en indre ro, som du måske ikke har mærket, siden du havde sommerferie som barn. Dagene går med sol, badning, snorkling, vandsport, spabehandlinger, læsning, godt selskab og gode måltider.

Noonu Atollen

Noonuatollen ligger 170 km nord for Male', hvor flyet fra Danmark lander. Du bliver mødt af en vandflyver, som tager dig med på en ca. 45 minutter lang flyvning over den spektakulært smukke øgruppe til øen Irufushi, hvor vores førsteklasses hotel Hilton Maldives/Iru Fushi Resort & Spa ligger.

Koralstrande og ayurvedamassage
Med sine 210.000 m² er Irufushi efter maldiviske forhold en mellemstor ø. Den kantes helt af bløde, hvide koralstrande, og det tager måske 20-30 minutter at gå rundt om øen langs vandkanten. Øens indre er en frodig, grøn oase. Der finder du blandt andet det ene af de to store poolområder, en tennisbane, et veludstyret motionsrum og det fredfyldt beliggende spaanlæg. Her tilbydes alt fra ayurvediske behandlinger til dampbad, jacuzzi og traditionel massage i 15 enkeltstående småpavilloner i den tropiske beplantning.

Vælg mellem flere restauranter

Når du efter en dag i solen og vandet vil spise rigtig godt, kan du vælge mellem hovedrestauranten Iru, à la carte-restauranten Flavours & Spices, strandrestauranten Islander Grill og Café Trio med blandt andet italiensk og indisk mad på menukortet. Læs mere og se billeder under hotellets egen præsentation.

Transfer

Transfer til hoteløerne indgår i rejsens pris og foregår med båd eller vandflyver. For transfertid, se de respektive hoteller under "øvrigt".

Der kan opstå mange timers ventetid til og fra hotellerne, afhængig af flytidstabellerne. Rejsen til Maldiverne er temmelig anstrengende og kræver et godt helbred og en god bevægelighed. På bådrejser i blæsevejr kan bølger forekomme, personer med hang til søsyge bør tage forbehold for dette.

Ved transport med vandflyver kan du kun medbringe håndbagage, den øvrige bagage transporteres med båd og ankommer til øen senere på dagen. Hvis bagagevægten overstiger 20 kg samt 5 kg håndbagage, tager flyselskabet et gebyr på ca. USD 2 pr. kg. Obs! Kun i tilfælde af plads.

Uanset hvilket transportmiddel du har bestilt (båd, vandflyver eller indenrigsfly) bør du sætte dig ind i sikkerhedsforanstaltningerne om bord.

Ved bestilling af "kun fly" kan Star Tour ikke hjælpe med transport til eller fra lufthavnen, skal bestilles på egen hånd.

Ved eventuelle flyforsinkelser eller ved særlige årsager som f.eks. vejr og vind, kan dit transportmiddel blive ændret, eller det kan være nødvendigt med en overnatning på en anden ø.

Ifølge det maldiviske luftfartsvæsens bestemmelser må vandflyvere kun flyve i tidsrummet kl. 9.00-16.00.

Anbefalede hoteller - Noonu Atollen

  • De Luxe
    Gæsternes vurdering**
    Strand: 15-30 m
    Lufthavnsøen: 170 km
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/1
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Hilton Maldives Iru Fushi Resort & Spa SSSSS

    Eksklusivt gemmested med udsøgt køkken

    Hilton Maldives Iru Fushi Resort & Spa er et tropisk skjulested ved smukke koralstrande med puderhvidt sa...

    Læs mere om hotellet »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    31 468,-

    * Dato 08-04-2012 | Afrejse fra København | 15 dage

    ** Gæsternes vurdering mangler, da færre end 20 personer har vurderet hotellet.