Hotel Morabeza i Santa Maria har en meget god beliggenhed. Her bor du direkte ved stranden, og med kort gåafstand til hovedgaden restauranter, barer og små butikker.
Morabeza betyder gæstfrihed, og hotellet, der er et af Kap Verdes ældste som stadig er i drift, har tiltrukket gæster lige siden 1967.
Tennis, vandsport og kapverdiansk dans
På Morabeza kan du tilbringe dine dage som du har lyst, uanset om du vil være aktiv eller vil slappe af. Du kan prøve mange slags forskellige aktiviteter, som tennis og minigolf, lære kapverdiansk dans, eller besøge træningslokalet. De fleste aktiviteter er desuden gratis.
Er du til vandsport, eller vil du prøve forskellige former for surfing, har Morabeza et bredt udbud ned på stranden, mod betaling. Her kan du sejle kajak, dykke og kite- eller windsurfe. Og hvis du foretrækker roligere aktiviteter, kan du forkæle dig selv med massage. Der er solsenge og parasoller ved hotellets to poolområder og nede ved stranden.
Trådløs internetopkobling er tilgængelig på hele hotelområdet mod betaling.
Restaurant og barer
Morgenbuffet indgår og halvpension med middagsmenu kan bestilles mod tillæg. Morgenmaden, samt middagen for dig, der bestiller halvpension, serveres i hovedrestauranten La Palmiers. Nede på stranden, med udsigt over havet, ligger restaurant Beach Club side om side med strandbaren Aquarius.
Morabezas enestående historie
Det hele startede med, at den belgiske opfinder Georges Vynckier var blevet træt af Europas mørke vintre, og byggede sit drømmehus på den dengang helt uberørte Santa Maria strand.
Samtidig var South African Airlines begyndt at mellemlande i Sals lufthavn for at skifte besætning til de lange flyvninger. Dermed opstod der et behov for et hotel til piloter og kabinepersonale, og i 1967 åbnede Vynckier parret et guesthouse med 16 værelser. Virksomheden gik godt og blev snart udvidet. Morzeba, der i dag er et moderne resort, er vokset med stil, og den oprindelige charme er blevet bevaret gennem årene.
Grundpris: Værelse efter valgt type. Morgenbuffet. Jule- og nytårsmiddag indgår.
Værelser
Dobbeltværelser til 2 personer med douche og toilet.
Superiorværelser til 2 personer med bad/douche og toilet og hårtørrer. Visse med begrænset havudsigt.
Større superiorværelser til 2 personer med bad/douche og toilet samt begrænset havudsigt.
Alle værelser har telefon, satellit-tv, loftsvifte, aircondition og køleskab samt balkon, delt balkon eller lille terrasse/veranda.
Trådløs internetopkobling ca. 25,-/30 min.
Grand lit-senge forekommer. Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/tilbygget/renoveret: 1967/1980/2009. 121 værelser. 6 bygninger. Gratis deponeringsboks. Pool- og strandhåndklæder kan lånes.
Solseng og parasol ca. 30,-/dag (gæster, der har bestilt halvpension, låner gratis solseng og parasol).
Trådløst internetopkobling på hele hotelområdet ca. 25,-/30 min.
Strandområde med lokal trafik. Til tider byggeaktivitet i området.
Adresse
Santa Maria
Telefon
+238-42 10 20.