Hvornår vil du rejse?

Rejser til Santa Maria

Kap Verdes solsikre klima og pragtfulde strande opdages af et stadig større antal, der ønsker varme og vil opleve nye miljøer. Santa Maria er ørigets mest udviklede badeby. Her finder du alt fra moderne relaxhoteller til gode fiske- og skaldyrsrestauranter. Foruden vores nye Blue Star Club med børneklubber, kan du vælge mellem hoteller i kategorierne All Inclusive Beach, Familievenligt, Lille & familiært, Unique og Welness.

Samtidig bør man være opmærksom på, at turismen på Kap Verde stadig er under udvikling. Udvalget af shopping og forlystelser kan ikke sammenlignes med Kanarieøernes. I Santa Maria er der kun et begrænset antal gader, men her får du virkelig en fornemmelse af landet og kulturen. Du går rundt blandt farverigt malede huse og småbutikker, hvor du kan købe afrikanske batikklæder, flettede kurve og originale smykker. Ikke langt fra de mest centrale gader, ligger boligkvartererne, hvor du oplever den kapverdianske dagligdag.

Strande og vandsport
Overalt er man tæt på stranden og havet. Santa Maria ligger ved en lys, finkornet sandstrand, som længere væk går over i bølgende sandklitter. Fra broer og både trækker lokalbefolkningen hvide, blå og røde fisk op, som du nok aldrig har hørt navnet på. Windsurfing og kitesurfing er to populære vandsportsgrene, og der er også dykkercenter for dig, som ønsker at opleve verdenen under havets overflade.

Familiehoteller med den bedste beliggenhed
Du kan vælge mellem flere hoteller i Santa Maria. Nybyggede Blue Star Oasis Salina Sea har den bedst tænkelige beliggenhed ved stranden, nør både butikker og restauranter. Her findes skøn afslapning for voksne og vores egne børneklubber, Bamseklubben og Super Kids for børn mellem 3 og 11 år.

Vil du bo med All inclusive, skal du se nærmere på Clubhotel Riu Funana, hvor mad og drikke, is, snacks, drinks i baren, aktiviteter, og underholdning indgår i prisen.

Hoteller til voksne
Til jer, der rejser uden børn findes Odjo d'Agua i kategorien Lille & Hyggeligt. Her er bar og restaurant, hvor der ofte er levende musik. Et andet tip er Morabeza med en skøn atmosfære og flere hyggelige restauranter og barer.

Storslået landskab
Landskabet på øen Sal er goldt og en smule øde, men samtidig storslået. Her er hverken bebyggelse eller bevoksning af betydning. Størstedelen af øen er dækket af flad sand- og stenørken. Nogle få asfalterede veje forbinder landsbyer og småbyer, så befolkningen benytter ofte terrængående firehjulstrækkere.

Udflugter
Vores ørundtur er en god måde at opleve øen på, og samtidig får du mere at vide om Kap Verdes historie, og hvordan man lever her i dag. Vi kører både på asfalterede veje og off road, og standser blandt andet i Espargos, hovedbyen, der nærmest må betegnes som en landsby. I udflugtsprogrammet er der også bådture og mulighed for at se havbunden fra en glasbundsbåd. Du kan læse mere om alle udflugterne her på siden fra slutningen af marts.

Musik- og kulturmix
Kap Verdes kultur har samlet indtryk fra både Portugal, Brasilien og Vestafrika. Det kommer blandt andet til udtryk gennem musikstilen morna, de sjælfulde sange, som i lighed med den portugisiske fado forener vemod og kraft. Den verdensberømte Cesaria Evora, "Barfodsdivaen", som døde i fjor, var mornamusikkens lysende stjerne og Kap Verdes stolthed.

Flytid til rejsemålet:

8 timer 5 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer indgår i rejsens pris. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.

Fra lufthavnen til første hotelstop i Santa Maria ca. 20 min.

Anbefalede hoteller - Santa Maria

  • Blue Star Club
    Gæsternes vurdering**
    Strand: 50-150 m
    Centrum: 400 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Ja/3
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Oasis Salinas Sea SSSS

    Nybygget Blue Star Club med Santa Marias bedste beliggenhed

    Familievenlige Blue Star Club Oasis Salinas Sea har den bedste beliggenhed i Santa Maria. På det nybygged...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    6 788,-

    * Dato 18-04-2013 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Gæsternes vurdering mangler, da færre end 20 personer har vurderet hotellet.

  • All Inclusive Beach
    Gæsternes vurdering** 4.39
    Strand: 50-350 m
    Centrum: 1,5 km
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/2
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Clubhotel Riu Funaná SSSS

    Fantasifuldt poolområde og All Inclusive

    På familievenlige Clubhotel Riu Funaná udenfor Santa Maria bor du direkte ved stranden. Her får du en gen...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    7 998,- (Normal pris 8 038,-)

    * Dato 18-04-2013 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 16-05-2012. Baseret på 1311 besvarelser. Skala 1-5