Det familievenlige All Inclusive-hotel Royal Decameron Boavista ligger syd for Sal Rei og har en afsides beliggenhed direkte ved en flere kilometer lang sandstrand.
Her er nærheden til havet tydelig. Bor du her kan du gå nogle ture langs stranden og nyde, at det eneste du hører, er bølgernes brusen.
Hotellets bygninger er malet i naturfarver, fra lys sandfarve til terracotta, og der vokser blomster op af facaderne. Royal Decameron Boavista har to pools samt en stor børnepool, der er havudsigt fra poolområdet, og der er boblebad i en del af den største pool.
Royal Decameron Boavista er et All Inclusive-hotel med to restauranter og tre barer. Buffetrestauranten Praia Blu er åben fra tidlig morgen til sen aften, à la carte-restauranten La Tortuga er åben om aftenen.
Hver dag og aften arrangeres aktiviteter samt underholdning, og indenfor hotelområdet kan du spille tennis, træne i fitnesslokalet samt besøge Decamerons forskellige butikker. Stemningen er international, gæsterne kommer fra mange forskellige lande.
Du kommer nemmest til det centrale Sal Rei med taxi.
Grundpris: Dobbeltværelse. All Inclusive. Jule- og Nytårsmiddag indgår.
Værelser
Dobbeltværelser til 2-3 personer, hvor to børn under 12 år deler ekstrasengen, med bad/douche og toilet, hårtørrer, telefon, satellit-tv, lille køleskab, aircondition og balkon eller terrasse.
Udnyttes ekstrasengen er der ikke plads til børn under 2 år.
Grand lit-senge forekommer. Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget: 2005/06. 300 værelser. Deponering ca. 120,-/uge. Poolhåndklæder kan lånes.
*Saltvand.
Trådløst internetopkobling i receptionsområdet, ca. 30,-/30 minutter og 55,-/time.
Strandområde med lokal trafik.
Adresse
Praia de Chaves, Boavista.
Telefon
+238-251 14 07.
All Inclusive
Måltider og drikkevarer
Morgen-, frokost- og middagsbuffet med drikkevarer til måltiderne (lokal vin, øl, sodavand eller mineralvand) kl. 7.00-22.00 i buffetrestauranten Praia Blu.
Der indgår også én middag pr. uge i à la carte-restauranten La Morna, åben kl. 19.00-22.00. Bordbestilling er påkrævet og gøres mindst tre dage i forvejen.
Lokal spiritus, vin, øl, sodavand og mineralvand, barservering til kl. 02.00 (anviste barer/tider).
Sport og underholdning
Forskellige dagsaktiviteter, underholdning syv aftener om ugen. Tennisbane og fitness.
Øvrigt
Åbningstider for restaurant og barer oplyses ved ankomst til hotellet. Visse aktiviteter foregår kun i begrænsede perioder.
Ændringer i indholdet kan forekomme i løbet af sæsonen.