Hvornår vil du rejse?

Rejser til Arborea

Læs videre hvis du er interesseret i en anderledes ferie, hvor du kan tage for dig af alt fra hesteridning til thalasso-spa, sejlads og en fin sandstrand. Vores mangfoldige All Inclusive-hotel ligger ved havet på det sydvestlige Sardinien, nær den lille by Arborea. Du bor naturskønt mellem pinjeskoven og store markområder med frugt og grøntsager.

Arborea er en landbrugsby, der er værd at besøge, hvis du vil opleve dagligdagen i en landlig idyl med nogle få restauranter og cafeer ved bytorvet. Men det, der virkelige gør din ferie til noget specielt, ligger ved havet fire kilometer udenfor byen – vores All Inclusive-hotel Horse Country Resort.

En hesteelskers paradis
Som hotelnavnet antyder, er det her den perfekte rejse til dig, der elsker ridning. I hotellets ”Equestrian Centre” er det foruden stald også et stort ridehus med 1.200 tilskuerpladser samt flere paddocks og en græsbane udenfor. På hotellet kan du bestille undervisning eller organiserede rideture af forskellige længder og sværhedsgrader.

All Inclusive-aktiviteter fra dans til sejlads
Men hestene er langt fra alt. På hotellet er der to pools, thalasso-spa og en lille kunststofbane til boldspil. I din All Inclusive indgår foruden mad og drikke også tennis- og danslektioner i grupper, bueskydning og mulighed for at låne kanoer, windsurfingudstyr og sejljoller. Du kan også leje mountainbikes til naturskønne udflugter.

Lang gylden sandstrand
Den fine sandstrand når du på en hundrede meter lang gåtur gennem pinjeskoven. Hotellets solsenge og parasoller står i rækker på det lyse, finkornede sand. Både nord- og sydpå fortsætter stranden nærmest uendeligt, og er mange steder er den helt øde.

Frodig natur og kulturhistoriske monumenter
Horse Country Resort ligger på grænsen mellem velduftende pinjeskov og indlandets opdyrkede landskab med frugt- og grøntsagsmarker. Med en udlejningscykel kan du foruden at tage til byen Arborea også køre til skjulte badevige, til den romerske ruinby Tharros og til nuragherne (mangetusindårige stentårne) i Barumini, der er med på Unescos verdensarvsliste.

Udlejningsbil anbefales
Da vi ikke tilbyder transfer fra lufthavnen til Arborea, anbefaler vi, at du allerede hjemmefra bestiller en udlejningsbil i hele ferien. Du modtager den allerede i lufthavnen, og kan derefter nemt komme omkring på Sardinien i ferien.

Transfer

Transfer tilbydes ikke, vi anbefaler en udlejningsbil. Fra lufthavnen til Arborea ca. to timer, eller 160 km.

Anbefalede hoteller - Arborea

  •  
    Gæsternes vurdering**
    Strand: 50-300 m
    Centrum: 4 km
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/3
    Pool/Børnepool: Ja/Nej
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Horse Country Resort SSS

    En hesteelskers paradis

    Drømmer du om at ride langs stranden i solnedgangen med nogen du holder af? På All Inclusive-hotellet Hor...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    5 998,- (Normal pris 7 148,-)

    * Dato 20-06-2012 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Gæsternes vurdering mangler, da færre end 20 personer har vurderet hotellet.