Lejligheder nær stranden, der passer til familier
Leder du efter et lille lejlighedshotel i rolige omgivelser, hvor især familier trives? Så er lejlighedshotellet Creta Sun det rette valg.
Den lave hotelbygning i hvid, sand og rosa er omgivet af et haveområde med palmer, buske og blomsterpragt. For enden af hotelbygningerne ligger det naturlige samlingssted - poolområdet, med en lille trampolin og adskilt del for børn. Når du ønsker noget at spise eller drikke, kan du gå direkte fra poolen nogle få trin op til den meget populære restaurant.
Lidt længere nede ligger Geranis strand, hvor hotellet har soltsole og parasoller til gæsternes disposition. Creta Sun har også en lille legeplads og internethjørne.
Hotelpersonalet er meget servicemindede, hvilket bidrager til den familiære atmosfære. En aften om ugen arrangeres "græsk aften" med underholdning og mad, som plejer at være meget populært.
Lejlighederne er lyse og rummelige, nogle har begrænset havudsigt.
Grundpris: Ophold i lejlighed. Ingen måltider.
Lejligheder
Etværelses lejligheder til 2-3 personer med kombineret sove/opholdsrum og balkon eller balkon i stueplan.
Mindre toværelses lejligheder til 2-3 personer med soveværelse og opholdsrum samt balkon.
Toværelses lejligheder til 2-4 personer med soveværelse og opholdsrum samt balkon.
Større toværelses lejligheder til 2-4 personer med soveværelse og opholdsrum samt stor balkon.
Alle lejligheder har skabskøkken med el-kedel og kaffemaskine, bad/douche og toilet, hårtørrer, telefon og tv. Alle lejligheder har begrænset havudsigt. Aircondition ca. 45,-/døgn, bestilles og betales på hotellet. Rengøring 6 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/ombygget: 2000/2006, delvist renoveret. 39 lejligheder. *Adskilt område i den store pool. **Snackbar. Deponeringsboks ca. 85,-/uge. Strandområde med lokal trafik.
Adresse
Gerani.
Telefon
+30-28210 611 75.