I Platanias på Kreta er du tæt på det hele, og har meget at vælge imellem. Det er den største og livligste af byerne langs kysten vest for Chania. Småbutikker, græske taverner, caféer, musikbarer og diskoteker ligger på række. Blandt vores hoteller findes kategorierne Familievenligt, Direkte på stranden, Lille & hyggeligt, Villa med pool og sidst, men ikke mindst, et Blue Star med familieaktiviteter.
Med andre ord, kan du sikkert finde noget der passer dig i Platanias. Både gamle og unge, familier og par, strandløver og partylystne. Pulsen kan blive ganske høj i sommermånederne, men hvis du går op gennem olivenlundene til den gamle bykerne, havner du midt i det ægte græske hverdagsliv.
Langstrakte strande
Både øst og vest for havnen er der kilometerlange badestrande med solstole og serveringer. Visse afsnit er stenfyldte, andre består af mere finkornet sand. Ligeledes varierer vanddybden fra lavvandet til det mere dybe. De mest børnevenlige strande, med lyst sand, ligger i den østlige del af naborejsemålet Agia Marina , der efterhånden er vokset helt sammen med Platanias..
Indkvartering for enhver smag
Du kan vælge mellem flere hoteller i kategorien Familievenligt. Og du bor endnu mere familievenligt på Blue Star Atlantica Caldera Bay, hvor vi har et Playhouse til børn og arrangerer sjove aktiviteter for både store og små. Vil du bo i eget hus, kan du vælge mellem Varouxakis Villa og Caldera Villas. Andre alternativer er Erato i kategorien Direkte på stranden samt de små charmerende lejlighedshoteller Agrimia og Varouxakis i kategorien Lille & hyggeligt.
Charmerende byliv i Chania
Du kommer hurtigt og billigt ind til Chania med lokalbus eller taxi. Der kan man tilbringe timer i den gamle bydels snoede stræder, og blandt fiskerestauranterne ved den hesteskoformede havn. Her er også masser af modebutikker, trendy kaffebarer og ungdommelige forlystelsessteder. Byens ældste historie dokumenteres af den tyrkiske Janitscharmoské og det venetianske fort fra 1500-tallet.
Udflugter til Kretas højdepunkter
Vil du opleve mere af Grækenlands største ø, er der masser at opleve. Charmerende byer, frodig natur og antik kultur. På vores udflugter kan du f.eks. opleve Knossos med kong Minos palads, tage på bådudflugt eller tage med på en vandretur i den spektakulære Samariakløft. Læs mere under fanebladet Udflugter i billedet herover.
Oplev Kreta med bil
En anden måde at opleve Kreta på er ved hjælp af en udlejningsbil, som du kan bestille samtidig med rejsen. Læs mere om vores fordelagtige udlejningspriser for 3–7 dage under linket.
Kombiner med TEMA
Du oplever allermest af Kreta gennem TEMAs rejser, der begge to er en uge lang. Vandretur på Kreta fokuserer på naturskønne vandreture blandt bjerge og byer i for- og efteråret. Rundrejsen Kreta med Spinalonga stifter bekendtskab med kulturen, folkelivet og byerne. Begge kan kombineres med en ekstra uge i Platanias.
Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.