Hvornår vil du rejse?

Rejser til Gerani

Fredfyldte Gerani byder på en af Kretas længste og rummelige strande. Og her, direkte ved stranden, ligger nogle vores Blue Village med to forskellige hoteldele, store pools, Bamseklub og sjove aktiviteter for voksne og børn. Andre hoteller i Gerani tilhører kategorierne Billigt, men godt og Familievenligt.

Gerani ligger lige vest for Platanias i den perlerække af badebyer, der ligger langs Chaniakysten på det nordvestlige Kreta. Den lange strand med grovkornet sand, blandet med rullesten, byder på god plads.

Afslappende beliggenhed, men tæt på hektiske Platanias
Her ryger man hurtigt ned i tempo. Ferielivet drejer sig om stranden og hotellernes udbud af aktiviteter. Selve byen Gerani består først og fremmest af en hovedgade med resorthoteller, en håndfuld restaauranter og småbutikker. Ønsker du mere gang i den, er der kun halvanden kilometer til det betydeligt større rejsemål Platanias.

Et Blue Village med to hoteldele
Side om side ved stranden ligger søsterhotellerne Atlantica Caldera Beach og Atlantica Creta Paradise. Tilsammen danner de vores Blue Village i Gerani. Du kan vælge at bo i større eller mindre lejligheder (Atlantica Caldera Beach) eller i førsteklasses dobbeltværelser og familieværelser (Atlantica Creta Paradise). Mange bestiller også den fordelagtige All Inclusive-pakke. Hvor du end bor, kan du frit bevæge dig mellem hotellernes mange pools og andre faciliteter, og vores Blue Village-aktiviteter fra morgengymnastik til aftenunderholdning er også fælles.

Feriesjov for alle, fra småbørn til bedsteforældre
Som på alle Blue Village er der også Bamseklub, svømmeskole, dansegrupper med Abs SHOW kidz, aktiviteter for skolebørn og teenagernes Hang Out. Voksne kan vælge mellem flere daglige sports- og træningspas, og forældre med børn under 2 år er velkomne i Baby Lounge.

Mange andre prisbillige hoteller
Foruden Blue Village kan du vælge mellem fem lejlighedshoteller i kategorien Familievenligt. Her bor familier også godt, men uden aktiviteter i Star Tours regi. Og rejsen bliver endnu billigere, hvis du vælger lejligheder Alfa i kategorien Billigt, men godt.

Hjælp havskildpadderne
Stranden i Gerani er udrugningssted for havskildpadder af den truede art Caretta Caretta. Hunnerne lægger æg i maj-august, og to måneder senere udklækkes ungerne. Star Tour støtter organisationen Archelon, der overvåger denne proces. Ophold dig ikke på stranden om natten, og rør ikke metalbeskyttelsen over udrugningsstederne. Og uanset hvor søde de, skal du ikke løfte nyfødte unger op, hvis du skulle få øje på nogle.

Restauranter, butikker og charmerende stræder i Chania
Den charmerende by Chania, 12 km fra Gerani, er absolut et besøg værd. Du kommer nemt hertil med lokalbus eller taxi (se fandebladet "Fakta" ved billedet herover). I Chania kan du tilbringe timer i den gamle bydels snoede stræder. Byens ældste historie dokumenteres af den tyrkiske Janitscharmoské og det venetiqanske fort fra 1500-tallet. Der er også masser af modebutikker, trendy kaffebarer og ungdommelige forlystelsessteder. Langs kajen i den hesteskoformede havn er der masser af rstauranter. Her kan du om aftenen nyde både solnedgangen og nyfangede fisk.

Udflugter til Kretas højdepunkter
Vil du opleve mere af den græske øverdens største ø, er der masser at opleve. Charmerende byer, frodig natur og antik kultur. På vores udflugter kan du f.eks. opleve Knossos med kong Minos palads, tage på bådudflugt eller tage med på en dagstur til Santorini, Grækenlands mest spektakulære ø. Læs mere under fanebladet Udlugter i biledet herover.

Oplev Kreta med bil
En anden måde at opleve Kreta på er ved hjælp af en udlejningsbil, som du kan bestille samtidig med rejsen. Læs mere om vores fordelagtige udlejningspriser for 3–7 dage under linket.

Kombiner med TEMA
Du oplever allermest af Kreta gennem TEMAs rejser, der begge to er en uge lang. Vandretur på Kreta fokuserer på naturskønne vandreture blandt bjerge og byer i for- og efteråret. Rundrejsen Kreta med Spinalonga stifter bekendtskab med kulturen, folkelivet og byerne. Begge kan kombineres med en ekstra uge i Gerani.

Flytid til rejsemålet:

4 timer og 5 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod betaling. Guiderne møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.

Fra lufthavnen til første hotelstop er der ca. 50 min.

Service på rejsemålet

Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.

Anbefalede hoteller - Gerani

  • Blue Village
    Gæsternes vurdering** 4.50
    Strand: 50-250 m
    Shopping: 1 km
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/3
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Atlantica Caldera Beach SSSS

    Familiens favorit i rolige omgivelser ved stranden

    Atlantica Caldera Beach danner sammen med søsterhotellet Atlantica Creta Paradise den bedste forudsætning...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    2 053,- (Normal pris 5 303,-)

    * Dato 25-05-2013 | Afrejse fra Aarhus | 8 dage

    ** Senest opdateret: 20-05-2013. Baseret på 169 besvarelser. Skala 1-5

  • Blue Village
    Gæsternes vurdering** 4.48
    Strand: 50 m250 m
    Shopping: 1 km
    Reception: 24 timer
    Elevator: Ja
    Etage: 2-3
    Pool/Børnepool: Ja/Ja

    Atlantica Creta Paradise SSSS+

    Førsteklasses familiehotel - morgenbuffet ndgår

    Atlantica Creta Paradise på Kreta er et meget familievenligt hotel med høj standard.De store poolområder,...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    2 798,- (Normal pris 5 398,-)

    * Dato 25-05-2013 | Afrejse fra Aarhus | 8 dage

    ** Senest opdateret: 20-05-2013. Baseret på 24 besvarelser. Skala 1-5