Hvornår vil du rejse?

Rejser til Georgioupoli

Georgioupoli er en dejlig badeby af den lille slags. Samtidig er det en ægte græsk by med cirka 500 fastboende indbyggere. Ved det hyggelige bytorv mødes man gerne under eucalyptustræernes skygge. Både der og nede ved havet er der en del indbydende små taverner, barer og cafeer.

Byen ligger cirka midt imellem Chania og Rethymnon på halvøen Drapanos sydligste del. Her, ved udmundingen af den fuglerige Almyrosflod, begynder en af Kretas længste sandstrande, som strækker sig hele 10 km østpå mod Rethymnon.

Afslappet natteliv
Om aftenen er der underholdning i et par musikbarer, men forlystelseslivet bliver aldrig mere påtrængende end, at man blot et par skridt derfra kan høre cikadernes sang og bølgernes brusen mod stranden.

Hoteller for enhver pengepung
Til sommeren introducerer vi flere nye hoteller i Georgioupoli, så mange flere har mulighed for at komme hertil. Spredningen er stor både når det gælder stil og standard. Du kan vælge mellem alt fra små prisbillige tostjernede lejlighedshoteller til vores eksklusive femstjernede hotel Pilot beach med mange faciliteter og privat strand.

Let at se sig omkring
Du finder alt hvad du har brug for i Georgioupolo, men vil du besøge større byer som Rethymnon og Chania, kommer nu ment og billigt dertil med lokalbusserne. Det er også en god idé en aften at besøge nogle af de landlige taverner ved de perlende bække i nabobyen Argiroupoli, et stykke op i bjergene. Kreta er fyldt med den slags perler, som ofte giver ferien et ekstra pift.

Udflugter til Kretas højdepunkter
Vil du opleve mere af den græske øverdens største ø, er der masser at opleve. Charmerende byer, frodig natur og antik kultur. På vores udflugter kan du f.eks. opleve Knossos med kong Minos palads, tage på bådudflugt eller tage med på en dagstur til Santorini, Grækenlands mest spektakulære ø. Alle udflugter vil blive præsenteret her på hjemmesiden i slutningen af oktober.

Kombiner med TEMAs vandretursrejse
Oplev den storslåede natur på nært hold, besøg historiske steder, stift bekendtskab med kretensisk madlavning, vinkultur og meget andet. Sammen med vores søsterselskab TEMA tilbyder vi kombinationsrejser - en uge med kretensiske oplevelser og en uges sol- og badeferie.
Læs mere om Vandretur på Vestkreta.

Flytid til rejsemålet:

4 timer og 5 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er et tilvalg, som kan forhåndsbestilles hjemmefra mod betaling. Guiderne møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.
Fra lufthavnen til det første hotelstop i Georgioupoli ca. 45 minutter.

Anbefalede hoteller - Georgioupoli

  •  
    Gæsternes vurdering** 2.86
    Strand: 20 m
    Centrum: 200 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/3
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Nej/Ja

    Golden Bay SS

    Poolbar med havudsigt

    På lejlighedshotel Golden Bay i Georgioupoli bor du nær stranden og restauranterne inde ved bytorvet. Ve...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    ** Senest opdateret: 14-10-2011. Baseret på 72 besvarelser. Skala 1-5

  •  
    Gæsternes vurdering** 4.52
    Strand: 100 m
    Centrum: 100 m
    Reception: Em
    Elevator/Etager: Nej/3
    Pool/Børnepool: Nej/Nej
    Restaurant/Bar: Ja/Nej

    Lejligheder Paradise SS

    Charmerende lejlighedshotel nær floden

    Paradise er et charmerende lille lejlighedshotel beliggende nær floden, der flyder gennem Georgioupoli. H...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    3 908,- (Normal pris 4 208,-)

    * Dato 06-09-2012 | Afrejse fra København | 8 dage

    ** Senest opdateret: 24-09-2011. Baseret på 21 besvarelser. Skala 1-5