Telchinia er et familieejet, enkelt hotel med græsk atmosfære, beliggende nær havet i Agii Apostoli-området. Hotelområdet er frodigt med duftende blomster og planter, der klatrer langs husmurene.
Telchinia har en romantisk atmosfære med rosafarvede balkoner med hvidt smedejernsrækværk, og med hvide statuer placeret rundt omkring i området.
Ved den lille runde pool er der nogle solstole og en adskilt del af poolen til børn. Der er også gratis trådløs internetopkobling ved poolområdet.
Den velbesøgte og populære taverna og bar besøges ikke kun af hotellets gæster. Nogle gange i sommermånederne arrangerer hotellet græsk aften med græske specialiteter og skøn musik.
Lejlighederne er forskellige i størrelsen, er enkle, men lyst indrettede.
Grundpris: Ophold i lejlighed. Ingen måltider.
Lejligheder
Etværelses lejligheder til 2 personer eller 2-3 personer med kombineret sove-/opholdsrum.
Toværelses lejligheder til 2-4 personer med soveværelse og opholdsrum.
Alle lejligheder har tekøkken, kaffemaskine, douche/toilet, telefon og balkon.
Aircondition ca. 40,-/dag - bestilles og betales direkte til hotellet. Hårtørrer kan lånes i receptionen.
Rengøring 6 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/renoveret: 1988/2004. 38 lejligheder. 2 bygninger. Deponeringsboks ca. 55,-/uge.
*Adskildt del i den store pool.
Centrum gælder Chania, shopping gælder Agii Apostoli.
Tranferbussen standser ca. 150 m fra hotellet, bagagen skal herfra bæres af gæsten selv.
Hotelområde med lokal trafik.
Adresse
Agii Apostoli
Telefon
+30-28210 313 85