Hvornår vil du rejse?

Rejser til Agia Marina

Agia Marina er et mellemstort strandrejsemål med mange små og store lejlighedshoteller, taverner og småbutikker. Her finder du det meste og kan samtidig nemt komme til endnu større nabobyer. Blandt vores hoteller er flere familievenlige Blue Star og Familiekup, men også førsteklasses Blue Couples til jer, der rejser på tomandshånd.

I Agia Marina bor du direkte ved havet ud for den smukke klippeø Agios Theodori Nisida. Den nærmeste nabo, to kilometer vestpå, er den tempofyldte større badeby Platanias, og ni kilometer i modsat retning ligger smukke Chania med et stort udbud af shopping, forlystelser, seværdigheder, og med en hyggelig atmosfære.

Legeplads og børnevenlige strande
Uanset hvor du vælger at bo, er du tæt på de fine strande. Vanddybden i Chaniaområdet varierer og understrøm kan forekomme, men i Agia Marina finder du strandområder, som er lavvandede og børnevenlige. Rejser du med børn, kan vi anbefale legeparken, som blandt andet har hoppeborge, el-biler og minigolfbane.

Tre familievenlige Blue Star-hoteller
Familier er godt stillede, når det drejer sig om indkvartering. Star Tour tilbyder tre veludstyrede Blue Star-hoteller, nemlig Blue Star Atlantica Caldera Village, Blue Star Iolida Village og Blue Star Isida. Alle tre har store poolområder, legeplads og andre faciliteter. Desuden kan du vælge mellem flere fordelagtige lejlighedshoteller indenfor kategorien Familiekup.

Charmerende byliv i Chania
Fra Agia Marina er der kun en kort tur med taxi til Chania (se fanebladet "Fakta" ved billedet herover). Her kan du strejfe omkring i timevis blandt fiskerestauranterne i den hesteskoformede havn og i den gamle bydels snoede stræder. Modebutikker, smarte kaffebarer og ungdommelige forlystelsessteder er der heller ikke mangel på. Den tyrkiske Janitscharmoské og det venetianske 1500-tals fort vidner om byens gamle historie.

Udflugter til Kretas højdepunkter
Vil du opleve mere af den græske øverdens største ø, er der masser at opleve. Charmerende byer, frodig natur og antik kultur. På vores udflugter kan du f.eks. opleve Knossos med kong Minos palads, tage på bådudflugt eller tage med på en dagstur til Santorini, Grækenlands mest spektakulære ø. Alle udflugter vil blive præsenteret her på hjemmesiden i slutningen af oktober.

Kreta på nært hold
Oplev den storslåede natur på nært hold, besøg historiske steder, stift bekendtskab med kretensisk madlavning, vinkultur og meget andet. Sammen med vores søsterselskab TEMA tilbyder vi kombinationsrejser - en uge med kretensiske oplevelser og en uges sol- og badeferie.
Læs mere om Vandretur på Kreta.

Flytid til rejsemålet:

4 timer og 5 min. Flyvetid fra Kastrup.

Transfer

Bustransfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod betaling. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen.

Fra lufthavnen til første hotelstop er der ca. 45 min.

Anbefalede hoteller - Agia Marina

  • Blue Star
    Gæsternes vurdering** 4.27
    Strand: 300-500 m
    Shopping: 200 m
    Reception: Dag/Aften
    Elevator/Etager: Nej/2
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Iolida Village SSSS

    Populære lejligheder med All Inclusive-muligheder.

    Iolida Village på Kreta passer til dig og din familie, som vil bo centralt men samtidig roligt. Du bor i ...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    2 074,- (Normal pris 4 148,-)

    * Dato 14-06-2012 | Afrejse fra København | 8 dage

    ** Senest opdateret: 07-03-2012. Baseret på 883 besvarelser. Skala 1-5

  • Blue Star
    Gæsternes vurdering** 4.23
    Strand: 600 m
    Shopping: 600 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/2-4
    Pool/Børnepool: Ja/Ja
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Atlantica Caldera Village SSSS

    Milevid udsigt og med All Inclusive-muligheder

    Blue Star Atlantica Caldera Village har mange gæster, der vender tilbage år efter år, og når man spørger ...

    Læs mere om hotellet »

    Sammenlign hoteller »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    2 124,- (Normal pris 4 248,-)

    * Dato 24-05-2012 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 20-05-2012. Baseret på 145 besvarelser. Skala 1-5