Moraitika er smukt beliggende på sydøstlige Korfu, lige hvor floden Messonghi løber ud i Det Joniske Hav. Det er en havne- og fiskerby med gamle aner, men i dag domineres den af et moderne ferieliv med restauranter, shoppingstrøg, vandsport og aftenforlystelser. Vores prisbillige hotel i kategorien Lille & Hyggeligt har mange gæster, der vender tilbage år efter år.
Det meste af restaurantudbuddet ligger på begge sider af hovedgaden. Derfra er der nogle hundrede meter ned til den lange strand, som er børnevenligt lavvandet og består af sand og rullesten. hotellet herunder.
Gamle Moraitika
Den gamle bydel - Ano Moraitika - ligger højere oppe på bjerget med charmerende brostensbelagte gader, originale taverner og gamle huse, som er malet i de for Korfu så typiske pastelfarver.
Bo prisbilligt – med eller uden All Inclusive
Vores populære lejlighedshotel Rossis ligger direkte ved stranden, og hører til kategorien Lille & Hyggeligt. Standarden er enkel men alt er velholdt og personligt, hvilket medfører, at hotellet har mange stamgæster. Du får også en prisbillig ferie på hotel Albatros, hvor All inclusive indgår i prisen.
Korfu som helhed
Korfu tilhører de Joniske øer, vest for det græske fastland. Indflydelsen fra italiensk kultur, gastronomi og arkitektur er markant, og giver Korfu en ekstra charme. For eksempel har husene skrånende tegltag i stedet for de typiske flade, græske tage. Og facaderne er ikke hvide, med pudsede i pastelfarver som ferskengul, rosa og lyseblå.
Oplev øens strande
Med sin 220 kilometer lange kyst er Korfu som skabt for alle, der kan lide at bade i havet. Der er fine strande på hele øen, den vestlige side har flest sandstrande, mens strandene på den østlige del for det meste består af rullesten. De aller bedste strand ligger ofte lidt afsides, men man når dem let med udlejningsbil eller lokalbus.
Oplev Korfu by
Mindst en gang I løbet af ferien bør du også opleve Korfu by. Den er et spændende sammenkog af græsk, byzantinsk, italiensk og britisk kultur. Den gamle bydel har i mange år været med på Unescos verdensarvsliste. De smalle stræder kantes af venetianske adelspaladser, og ude på den store Spianadaplads er der en græsplæne til cricket. Du kan sidde på Listonterrassens cafeer, gå rundt blandt venetianske bygninger med balkoner og vindueskodder, og beundre antikke marmorstatuer på det arkæologiske museum. Naturligvis er der også alle de shoppingmuligheder, man kan forvente af en større by.
Mange udflugter at vælge mellem
Blandt vores udflugter finder du alt fra en byvandring med middag i Korfu by til spændende natur- og kulturoplevelser. På ørundturen oplever du paladser, klostre og olivenlunde. Er du til leg og vand, akn vi arrangere transport og billetter til vandlandet Aqualand, der er et af Grækenlands største. Og med båd kan du besøge såvel naboøerne Paxos og Antipaxos som det spændende Albanien på fastlandet. Læs mere under fanebladet "Udflugter" i billedet herover.
Bestil en udlejningsbil allerede nu
Hvis du vil se dig omkring, kan du også forudbestille en udlejningsbil i 3–7 dage til en fordelagtig pris gennem os.
Kombiner med et Middehavskrydstogt
Desuden kan du kombinere Korfu med et oplevelsesrigt ugelangt krydstogt om bord på skibet Thomson Majesty. Tre alternative ruter tilbydes, og blandt de steder du kan besøge er, afhængig af afrejsedato, Venedig, Dubrovnik, Athen, Rom, Napoli, Malta, Kreta og Santorini. Læs mere om krdstogtet her.
Niveauet på vores guideservice varierer mellem vores forskellige hoteller. Se fanebladet ”Guideservice” under de respektive hoteller.