Makadi Bay er en smafuldt udformet badeby med høj hotelstandard, bygget op omkring et torv, cafeer, restauranter og butikker. Sandstranden er fire kilometer lang, og i Makadu Bay er der også golfbane, vandland og et førsteklasses spa. Rejser du med familien, anbefaler vi vores Blue Star Club-hotel med Bamseklub og to poolområder.
Makadi Bay består primært af store, moderne hoteller, der er som egne små ferieverdener. Med store poolområder, haver, restauranter, aktiviteter og aftenunderholdning. Mer finder du også orientalske parfumebutikker og cafeer med bløde puder og hylder, hvor vandpiberne står på rad og række.
Familievenlige Blue Star Saraya Suites
Hele vores udvalg af hoteller præsenteres i slutningen af marts, men du kan allerede nu sikre dig plads på vores mest populære hotel, Blue Star Club Saraya Suites. Her er der to pools, børnepool, en frodig have, bar, poolbar og flere restauranter, samt Bamseklubben for 3–5-årige og Super Kids for 6–11-årige (plads bestilles hjemmefra).
Vandpark med i købet
I sommeren 2011 blv der indviet en ny vandpark nær golfbanen i Makadi Bay. Bor du på Saraya suites, har du gratis adgang til vandlandet i hele ferien. Det 70.000 m² store anlæg har 46 vandrutsjebaner, flere pools og små baner til børn.
Dykning og snorkling
Det Røde Hav er et af verdens bedste dykkersteder. Du kan tage med på bådudflugter, som passer til alle - fra erfarne dykkere til nybegyndere, som i trygge rammer vil snorkle i overfladen over koralrevets farverige fisk.
Bestil dykkerpakker hjemmefra
Desuden kan du bestille sportsdykkerkurses, udvidede kurser, en pakke med 10 dyk for dig, der allerede har certifikat, eller en tre dages dykkersafari. Tips om dykkeroplevelser finder du også på vores specialside om dykkerrejser.
Udflugter til badevige, pyramiderne og Nilen
Blandt vores mange udflugter kan nævnes delfinsafari, tyrkisk bad, middag under stjernerne i en beduinlejr i ørkenen og familievenlige bådture. Vil du opleve det gamle Egyptens kulturskatte, har vi udflugter til både Cairo og pyramiderne samt til den gamle kongeby Luxor med sine templer og gravkamre ved Nilens breder. Udflugterne præsenteres her på siden fra slutningen af marts.
Mød faraonernes Egypten med TEMA
Du kommer endnu tættere på det gamle Egypten med TEMAs rundrejser Isis – Faraonernes Egypten og Osiris – fra Aswan til Cairo. I begge rejser indgår stemningsfulde krydstogter på Nilen, og de kan begge kombineres med en uges sol og badning i Hurghada.