Kefalos Beach Village er bygget som en cypriotisk landsby med ca. 50 mindre lejlighedshuse. Husene, som ligger i en lille have, er malede i klare middelhavsfarver. Der er roligt mellem husene, og man kan høre havet og bølgernes brusen fra de fleste balkoner.
Beliggende ved havet mellem seværdigheder som kongegravene og Pafos fyr. Følger du stien langs kysten er der cirka en halv times gang tind til Pafos havnepromenade med restauranter og butikker.
Midt i "byen" Kefalos Beach Village ligger det populære bryllupskapel St Savvas, og det er ikke usædvanligt at man ser brudepar, der bliver viet her.
I centrum ligger også hovedbygningerne med reception, selskabslokale, restaurant, barer og frisørsalon. Lobbyen har højt til loftet og giver en følelsen af, at befinde sig i et gammelt overklassehjem med møbler i pinje og blå tekstiler. Her er gratis trådløst interent for dig, der medbringer egen computer.
På den græsklædte skråning ned mod havet ligger den store pool med en bro over den smalleste del. Solsengene ved poolen, på græsplænen og ved stranden, gør det nemt at finde sin egen favoritplads. Stranden har klipper i havet og man bader fra en badebro.
Kefalos Beach Village har noget til hele familien
nogle eksempler:
– fitnesslokale
– jacuzzi
– sauna
– indendørs pool
– to tennisbaner
– minigolf
– legeplads
– international børneklub (fra 4 til 12 år)
Lav maden selv eller bestil måltider
På hotelområdet er der et lille supermarked, og der er gåafstand til et større. Du kan også bestille måltider hjemmefra. Vælg mellem morgenbuffet og halvpension med morgen- og middagsbuffet, børn uner 12 år betaler halv pris.
Grundpris: Ophold i lejlighed. Ingen måltider.
Lejligheder
Etværelses lejlighed til 2-3 personer med kombineret sove/opholdsværelse.
Toværelses lejlighed til 2-4 personer med soveværelse og opholdsværelse.
Alle lejligheder har tekøkken med el-kedel, brødrister og mirkobølgeovn, bad/douche og toilet, hårtørrer, telefon og satellit-tv, aircondition i perioden 1/6-30/9 samt balkon eller balkon i stueplan. Visse lejligheder har havudsigt.
Rengøring 5 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/renoveret 2000/2003, renoveres løbende. 244 lejligheder. 48 bygninger. Deponeringsboks ca. 100,-/uge. Poolhåndklæder kan lånes.
Internet i lobbyen ca. 55,-/time. Gratis trådløst internet i lobbyen.
*Strand med klipper i havet og badebro. **Gælder markedshallen i øvre Pafos, 2 km til Pafos havn. ***Elevator i hovedbygningen.
Hotel- og strandområde med lokal trafik.
Adresse
8 Aiantos Street, Pafos.
Telefon
+357-26 93 40 00.