Chrielka er et personligt, mindre lejlighedshotel med stil og en rolig atmosfære. Du bor centralt i Limassol, nær både strand og shopping, og i gåafstand til den gamle bydel med smukke kvarterer og hyggelige restauranter.
Antikviteter og hjemligt
Blandt ejeren Mr Nikitas antikviteter og skatte, er der en samling kendt finsk design i træ og glas, gaver fra tilfredse og glade gæster.
Lobbyen minder om en dagligstue, i baren er der et stort udvalg af usædvanlige cognacsorter, og en trappe nede ligger den private vinkælder.
Chrielkas solterrasse er beskyttet mod vinden af et træstakit, her er en lille pool med jacuzzi og solsenge.
Du bor i lejlighed
Du kan vælge mellem et- og toværelses lejligheder, der er noget slidte og varierer i stil og størrelse.
Bor du mod havsiden, kan du nyde udsigten over Middelhavet og samtidig holde øje med de skibe der ankrer op og ligger på rede, mens de venter på plads i havnen.
Den nærliggende bypark med de store gamle træer og frodig vegetation frister til gåture.
Grundpris: Ophold i lejlighed. Ingen måltider.
Internet
Trådløs internetopkobling i lobbyen og ved poolområdet, ca. 30,-/time.
PC med internet ved siden af baren, ca. 40,-/time.
Lejligheder
Et værelses lejligheder til 2 personer, inklusive børn under 2 år, med kombineret sove/opholdsrum.
Toværelses lejlighed til 2-4 personer, inklusive børn under 2 år, med soveværelse og opholdsrum.
Alle lejligheder har tekøkken med kaffemaskine, el-kedel og brødrister, bad/douche og toilet, hårtørrer, telefon, satellit-tv med radio, balkon og aircondition i soveværelset 1/6-30/9.
Aircondition i opholdsrummet samt i øvrige perioder, ca. 70,-/aggregat/dag.
Grand lit-senge forekommer. Lejlighederne varierer i stil og størrelse.
Strygejern/-bræt kan lånes.
Rengøring 5 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/renoveret: 1980/1996. 33 lejligheder. Deponeringsboks ca. 85,-/uge.
Poolhåndklæder kan lejes, ca. 20,-, depositum ca. 40,-.
*Rullestenstrand, til sandstrand 300 m.
**Varierende åbningstider.
***Del af den store pool.
Byområde med gennemgående trafik. Trafik samt arrangementer i by parken om aftenen og i weekender, kan i perioder virke forstyrrende.
Adresse
Olympion Street 7, Limassol.
Telefon
+357-25 35 83 66.