Amorgos Boutique Hotel ligger i en sidegade i det centrale Larnaca, et kvarter fra strandpromenaden. Det er et rigtigt byhotel, og beliggenheden er virkelig god med stranden, forlystelseslivet og de bedste shoppinggader lige rundt om hjørnet.
Amorgos er lille og personligt, lobby, bar og morgenmadslokale er blevet kombineret for at skabe en indbydende stemning. Indretningen er moderne og i italienskinspireret minimalistisk stil. Internethjørne med computere og trådløst internet til dig, der medbringer egen computer.
Morgenmadslokalet er indbydende, og den store morgenbuffet, med bl.a. flere æggeretter, et varieret udvalg af brød, frugt og friskpressset appelsinjuice, er meget populær blandt hotellets gæster.
Indretningen følger sammet stil som hele Amorgos Boutique Hotel med bl.a. fladskærms-tv og trådløst internet mod betaling. I badeværelset er der badekåber og badetøfler. Ved ankomsten står der en frugtkurv og en flaske vin som velkomst.
Grundpris: Dobbeltværelse. Morgenbuffet.
Værelser
Dobbeltværelse til 2-3 personer med douche/toilet, el-kedel, kaffe og te, hårtørrer, telefon, satellit-tv med fladskærm, aircondition, minibar og lille balkon. Grand lit-senge forekommer.
Trådløs internetopkobling på værelset mod betaling.
Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/ombygget/renoveret: 1992/2008, renoveres løbende. 44 værelser. Gratis deponering. Transferbussen standser ca. 130 m fra hotellet, gæsten bærer selv bagagen det sidste stykke.
Internethjørne i receptionen ca. 25,-/time. Trådløs internetopkobling i lobbyområdet ca. 25,-/time. Trådløst internet på værelser ca. 25,-/time eller 85,-/døgn.
Byområde med lokal trafik. Et diskotek på den anden side af gaden er forstyrrende for visse værelser.
Adresse
Mitsi Str 11, Larnaka.
Telefon
+35724 62 19 00.