Cyperns enestående klima byder på skøn varme hele året. Derfor tilbyder vi ugerejser langt ud på efteråret, og igen fra februar til dig, der vil tyvstarte foråret. Desuden tilbyder vi fordelagtige langtidsrejser, hvor du kan være af sted i flere måneder. Du oplever øen fra dens bedste side, når højsæsonens trængsel er overstået, og du kommer tæt på dagligdagen og kan nyde den rolige atmosfære.
Forlæng sommeren på Cypern
Hele efteråret tilbyder vi rejser på en eller to uger til dig, der vil forlænge sommeren og nyde skøn badning og lune aftener. Vi tilbyder hoteller der passer lige så godt til dem, der rejser uden børn, som til familier, der vil forlænge efteråret på Cypern. Det er lige så skønt at opleve det tidlige forår, hvor frugttræerne blomstrer og det hele er sprunget ud.
Prisbillige langtidsrejser
I perioden fra midten af november og fremad, med ophold helt frem til februar, tilbyder vi vores prisbillige langtidsrejser - en pragtfuld måde at slippe for det danske vintermørke med rejselængder på cirka tre måneder. Så fyldes vores hoteller med en særlig slags livsnydere, som kommer her lige så meget for at nyde klimaet som for at omgås, dyrke sin hobby, tage på vandreture og træffe nye bekendtskaber. Star Tours personale er til disposition for at give dig den bedst mulige service og et bredt udvalg af aktiviteter.
Afslappende Agia Napa
Agia Napa er et af Middelhavets mest livlige rejsemål om sommeren, men forvandles i perioden oktober - april til et roligt og behageligt sted ved havet. Den fine gangsti langs strandene frister til gåture, og lejer du en cykel, er der mange cykelruter. I byens hjerte omkranses det venetianske kloster fra 1500-tallet af små gader med butikker og cafeer. Lige nedenfor ligger havnen og fiskerestauranterne. I visse perioder af vinterhalvåret kan udbuddet af butikker og restauranter være lidt begrænset. Der er flere shoppingmuligheder i byen Paralimni, der ligger seks kilometer fra Agia Napa, her kommer du til med bus.
Populære hoteller
Blandt vores hoteller er der flere favoritter. Et eksempel er Atlantica Sungarden med fitness, jacuzzi, indendørs pool og en betagende udsigt over havet, fiskerihavnen og Cape greco-klippen.
Vores meget populære lejlighedshotel Callisto indleder en større renoverring i november og erstattes af hotellerne Panthea og Panas. Begge hoteller ligger direkte ved havet og har mange ligheder med Callisto. Her er både inden- og udendørs pools, og på Panthea er der et lille fitnesslokale, sauna og en boulebane.
Vejr og vind
Hver årstid har sin skønhed. Efteråret byder på et behageligt klima og vinteren er mild. Havet er måske ikke lige frem til at bade i fra januar - marts, men temperaturen i luften er stadig 15-20 grader om dagen, nogenlunde det samme som et nordisk forår eller forsommer. Det tidlige forår byder på blomstrende mandeltræer og masser af orkideer. Lidt senere modnes abrikoser, figener, bananer og mange andre frugter. Overalt ser man olivenlunde og vinranker.
Oplev øens natur og kultur
I vores udflugtsprogram er der blandt andet en udflugt til Famagusta med Salamis, hvor du oplever tyrkcypriotiske Famagust og ser "Spøgelsesbyen". Vi besøger også den velbevarede antikke by Salamis.
Aktiviteter for langtidsgæster
Star Tours skandinaviske guider arrangerer alt fra aktiviteter på hotellerne til overraskelsesudflugter, hvor vi tager til spændende udflugtsmål, som aldrig besøges om sommeren. Der er mange muligheder for de aktive. Star Tour arrangerer vandreture, bouleturneringer, gymnastik, dans og meget andet. Nogle gange er det vores gæster selv, der tager initiativ til forskellige aktiviteter. Alt er med andre ord tilrettelagt til en behagelig og afvekslende udenlandsferie med masser af nye møder og indtryk.