Glarus Beach ligger lige ved Sunny Beach strand, og tæt på restauranter og barer. I gåafstand til shopping. Hotellet består af to dele med fælles restaurnt, bar og poolområde.
Det første du ser, når du kommer ind på hotellet, er de fantastiske loftlamper af egyptisk krystal, som hænger i receptionen. I den stilrene reception slapper mange af i de røde og cremefarvede skindsofaer, eller tager en drink i lobbybaren.
Poolen, med solstole og parasoller rundt om, ligner næsten en fisk og er beliggende nær stranden. Ved børnepoolen er der en lille rutsjebane, som munder ud i poolen. Der er også legeplads på Glarus Beach.
Fra de bekvemme træstole ved poolbaren sidder du på første parket til folkelivet på strandpromenaden, der ligger mellem hotellet og stranden.
I relaxafdelingen har du tilgang til boblepool, massage og en førsteklasses tyrkisk hamam. Glarus Beach har også træningslokale, souvenirbutik og café.
Der er gratis trådløs internetopkobling i receptionsområdet.
Værelserne på Glaurs er tiltalende med lyse tekstiler. Du kan vælge mellem dobbeltværelser eller familieværelser, hvor der kan bo op til seks personer.
Halvpension med middagsbuffet kan bestilles mod tillæg.
Grundpris: Værelse efter valgt type. Morgenbuffet.
Værelser
Dobbeltværelse til 2-4 personer.
Familieværelse til 4-6 personer med soveværelse og dagligstue med dør imellem.
Alle værelser har douche/toilet, aircondition, minibar, telefon, satellit-tv og balkon. Grand lit-senge forekommer.
Strygejern kan lejes, ca. 10,-/time.
Rengøring 7 dage pr. uge.
Øvrigt
Bygget/ombygget/renoveret: 1969/99, 2009. 226 værelser. Deponeringsboks ca. 175,-/uge.
Strandområde med lokal trafik. Bar- og natteliv samt trafik kan i perioder være forstyrrende.
Adresse
Sunny Beach
Telefon
+359-554-227 44.