Hvornår vil du rejse?

Rejser til Nessebar

Middelalderbyen Nessebar er et kulturhistorisk smykkeskrin midt på den bulgarske solkyst ved Sortehavet. Her holder du ferie i en romantisk atmosfære, som allerede i 1983 imponerede Unesco så meget, at de tog Nessebar med på deres verdensarvliste. Du bor nær badestrandene og kan vælge mellem flere gode hoteller, hvoraf to indgår i kategorien Lille & hyggeligt.

Byen ligger på en halvø bag en flere hundrede år gammel ringmur. I de snoede brostensbelagte stræder ligger 1700-tals husene, som er bygget i Nessebars karakteristiske stil - underetagerne er af sten og oven på disse er bygget en udhængende overetage i træ.

Historiske monumenter
Foruden butikker, restauranter og kunstgallerier er her også seværdigheder som Apollontemplet, basilikaen Stara Mitropolia og den rigt udsmykkede Johannes Døberens kirke fra 1000-tallet.

Farverigt gadeliv
Om dagen føles Nessebar temmelig "turistet". Da kommer mange besøgende på udflugt hertil fra Sunny Beach og andre nærliggende badebyer. De små torve fyldes med folkemusikere, karrikaturtegnere og souvenirsælgere.

Romantiske middage
Når det så bliver mørkt bliver der mere roligt, og man føler sig mere som en af de lokale, når man nyder fiskretter og lokale specialiteter på nogle af de mange restauranter.

Billige kvalitetsvine
Du bør selvfølgelig også prøve regionens berømte rødvine fra Plovdiv, Assenovgrad eller Tjernomorskij. Kvalitetsvine til så billige priser finder du næppe nogle andre steder i Europa.

Hoteller med god beliggenhed
Du kan vælge mellem flere førsteklasses hoteller nær sandstranden i "nye Nessebar" udenfor bymurene. Men vi har også to hoteller midt i den gamle by, som hører til vores kategori Lille & hyggeligt. Særligt stemningsfuldt og typisk for Nessebars byggestil er vores charmerende hotel Monte Christo.

Strande i Nessebar og Sunny Beach
Hvis du vil bade er du tæt på nogle badevige og det nye Nessebars strande. Desuden er der kun fem kilometer til den lange strand i Sunny Beach. Du kommer nemt dertil med lokalbussen eller minitoget.

Spændende udflugter
Vil du opleve mere af Bulgarien kan du vælge blandt mange spændende udflugter. Du kan for eksempel tage på en katamarantur på havet, en shopping- og kulturudflugt til storbyen Burgas, en vinsmagning i distriktet Pomorie, en middag på showrestauranten Hanska Shatra, eller en uforglemmelig 2-dages udflugt til Istanbul i Tyrkiet. Læs mere under fanebladet "Udflugter" i billedet herover.

Transfer

Bustransfer er et tilvalg, der kan bestilles hjemmefra mod betaling. Guider møder dig i lufthavnen, men følger ikke med i bussen. Fra lufthavnen i Burgas til første hotelstop i Nessebar ca. 30 min.

Anbefalede hoteller - Nessebar

  • Lille og hyggeligt
    Gæsternes vurdering** 3.70
    Strand: 300-2,1 km
    Centrum: 150 m
    Reception: Dag/Aften
    Elevator/Etager: Nej/3
    Pool/Børnepool: Nej/Nej
    Restaurant/Bar: Nej/Ja

    Hotel Kirios SS

    Lille have med frugttræer

    Kirios, der ligger i den gamle del af Nessebar, er et familiedrevet og charmerende hotel med en hyggelig ...

    Læs mere om hotellet »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    2 708,-

    * Dato 31-08-2012 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 29-09-2011. Baseret på 56 besvarelser. Skala 1-5

  • Lille og hyggeligt
    Gæsternes vurdering** 4.41
    Strand: 400-2 km
    Centrum: 100 m
    Reception: 24 timer
    Elevator/Etager: Nej/5
    Pool/Børnepool: Nej/Nej
    Restaurant/Bar: Ja/Ja

    Hotel Monte Cristo SSS+

    Charmerende hotel i middelalderbyen

    Monte Cristo i Nessebar er et unikt hotel med aner fra 1300-tallet. I slutningen af 1990-tallet blev denn...

    Læs mere om hotellet »

    Priseks. pr. voksen i dobbeltværelse*
    3 198,-

    * Dato 24-08-2012 | Afrejse fra Billund | 8 dage

    ** Senest opdateret: 23-09-2011. Baseret på 37 besvarelser. Skala 1-5