Guide Online - vores moderne guideservice

Guide Online

Når du rejser med Star Tour, kan du altid nemt komme i direkte kontakt med guiderne på rejsemålet. Både før og i løbet af ferien. Du gør det nemmest med appen ”Min ferie”, som du gratis kan hente til din smartphone.

Guiderne svarer på dine spørgsmål via appen, mail, sms eller telefon – vælg det der passer dig bedst! Tjenesten koster intet udover dit teleselskabs normale takst.

Sådan fungerer Guide Online

Inden ferien
Cirka to uger før afrejse åbnes funktionen Spørg guiderne i appen ”Min ferie”. Samtidig får du et velkomstbrev med e-mail fra guiderne på dit rejsemål. Derefter er du velkommen til at sende dem spørgsmål i forbindelse med din ferie, via appen eller på mail. Klimaet, shopping, strande, restauranttips, seværdigheder eller information om udflugter – alle spørgsmål er velkomne. Guiderne på rejsemålet svarer dig indenfor 24 timer. 

På ferien
Via appen og sms modtager du flere gange i løbet af ferien tips og informationer. Når du selv vil spørge om noget, eller for eksempel bestille en udflugt, sender du bare en kort besked. Vi svarer indenfor en time alle dage kl. 8–20, eller den efterfølgende morgen.

Ved ankomsten får du også et telefonnummer direkte til guiderne. Derefter er du velkommen til at ringe for tips og hjælp alle ugens dage kl. 8–20. Uden for dette tidsrum er der en døgnåben telefon til ulykkestilfælde og lignende.

Obs!
Disse tjenester gælder for pakkerejse med fly og specificeret hotel, ikke for Kun fly. På nuværende tidspunkt kan du heller ikke logge ind på appen, hvis du har bestilt en uspecificeret rejse, et krydstogt eller en bilrundrejse.