Blue Village

Blue Village

Familiens bedste ferie – altid ved stranden

  • Stort poolområde, børnepool og babypool
  • Høj hotelstandard og mange værelsestyper
  • Varierede og prisbillige måltidspakker
  • Aktiviteter og underholdning for alle aldre
  • Vores eget serviceteam er til stede dagligt

”Anbefales af hele familien – dvs. 2 voksne, en 4-årig, en 12-årig og en 16-årig. Alle var tilfredse!”

Hoteller & værelser

Min. SSSS og med værelsestyper til alle

Altid på Blue Village

  • Altid ved stranden
  • Værelsestyper til alle slags rejseselskaber
  • Adgang til trådløst internet
  • Balkon eller terrasse på alle værelser

”Hvilken utrolig positiv overraskelse. Fine værelser, kanongod mad, fin service og et meget engageret og hjælpsomt personale.”

Feriebyer med høj standard og god service

Vi udvikler konstant Blue Village for, at du og dine medrejsende skal få en så afslappende og bekvem ferie som muligt.

  • Der er altid gratis WiFi i lobbyen, oftest også på værelset og i lejligheden, se under de respektive hoteller.
  • Aircondition og deponeringsboks i alle værelser.
  • Nyhed sommer 2013! På Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne kan du, der har sen hjemrejse, betale for at beholde værelset længere (eller få et andet). Forudbestilles hjemmefra.
  • VVores nordiske personale er til stede på hotellerne flere timer hver dag, og svarer på spørgsmål, bestiller udflugter eller udlejningsbil.
  • Med Guide Online kan du også få rejselederservice via SMS, e-mail og telefon.
  • På, eller i nærheden af hotellet, er der læger, hvis du eller dit barn bliver syg.
  • Dig, der flyver med TUIfly Nordic, og bor på vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne, kan oftest checke ind til hjemrejsen allerede på hotellet.
  • Alle Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne er miljøgodkendte ifølge den internationale standard ISO 14001.

Tilbage til Blue Village

Blue Village – det bedste miljøvalg

Alle vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne er miljøgodkendte ifølge den internationale standard ISO 14001. Det medfører en streng kontrol af hotellets miljøpåvirkning, og en aktiv handlingsplan til løbende forbedringer. Lige nu arbejder vi med at udskifte gas og olie til solvarme.

Nogle af de punkter, der gør Blue Village til et godt miljøvalg:
  • Alle hoteller måler nøje deres energi- og vandforbrug
  • Unødigt forbrug af energi og vand reduceres gennem lavenergilamper og genanvendelse af vand.
  • Affald begrænses, reduceres, sorteres og genbruges i videst mulige omfang.
  • Mindsket anvendelse af kemikalier, eller skifte til et bedre miljøvalg – for eksempel kan man benytte salt i stedet for klor i poolbassinerne.
  • Mindsket forbrug af fossile brændstoffer som olie, kul og gas.

Målet er at gøre alle Blue Village helt CO2-neutrale. Det opnår vi ved at skifte til solvarme i stedet for olie eller gas, og til el produceret af vind- og solenergi.

Tilbage til Blue Village

Mad & Drikke

Altid på Blue Village Spis godt, varieret og fordelagtigt

Vælger du morgenmad, halvpension eller Blue Village All Inclusive som tilvalg – så tilbyder vi de samme måltidspakker til børn under 12 år uden beregning! På Blue Village Exotic i Thailand, Mexico, Egypten og på Kap Verde har maden lokal karakter, læs mere under hotellerne.

Lokale specialiteter ved bordet

På Tavern by The Sea lader vi vores kokke komponere en menu med lokale specialiteter fra det land, du befinder dig i. Tavern by The Sea findes på alle vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne.

  • Tavern by The Sea er en Family Style Dining-restaurant. Det betyder, at menuen serveres i form af småretter på fælles fade, som hele familien kan dele ved bordet.
  • Efter måltidet bydes på dessertbuffet.
  • I Blue Village All Inclusive indgår der én middag pr. uge på Tavern by The Sea.
  • Har du ikke bestilt en måltidspakke, er du selvfølgelig også velkommen, når du har lyst.

Tilbage til Blue Village

En kaffepause i skyggen

Du kommer ikke til at savne rigtig god kaffe, når du bor på Blue Village. Nyd en ægte espresso, cortado eller latte i skyggen på Thea’s Coffee Shop.

  • Thea’s Coffee Shop findes på alle vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne.
  • På menuen er der, foruden rigtig god kaffe, blandt andet smoothies, salater, friskpresset juice og lokalt bagværk.
  • Thea’s Coffee Shop er åben alle dage kl. 10–18.
  • Kaffe, småretter og lignende, der tilbydes på menuen, indgår ikke i Blue Village All Inclusive, men er et supplement til dem, der ønsker en lille pause fra buffeten.

Tilbage til Blue Village

Godt, bekvemt og billigt

Blue Village All Inclusive ved Middelhavet og på Kanarieøerne:
  • Store morgen-, frokost- og middagsbuffeter med separat børnebuffet, live cooking, aftenens temahjørne, salatbar, desserter og chokoladefontæne.
  • Middag på Tavern by The Sea én aften om ugen, hvor lokale specialiteter serveres ved bordet.
  • Alle måltidsdrikke og gratis drikkevarer i mindst én af hotellets barer (sodavand, vand, lokal øl og vin samt drinks af lokale mærker).
  • Kl. 10–18 serveres mellemmåltider i form af is, frugt og pizzastykker.
Halvpension ved Middelhavet og på Kanarieøerne:

Samme generøse morgen- og middagsbuffeter som beskrevet herover.

Maden på Blue Village Exotic i Thailand, Mexico, Egypten og på Kap Verde

På Blue Village Exotic indgår store morgenbuffeter. På mange af hotellerne kan du bestille halvpension, på andre indgår All Inclusive. Tilvalgsmulighederne adskiller sig fra hotel til hotel. Se hotelteksten, hvor det også fremgår, hvilke måltidspakker du kan bestille.

Tilbage til Blue Village

”Utroligt velsmagende og varierende buffeter. Noget for enhver smag. Kan anbefales!”

Smart og velsmagende for dig, der bestiller en lejlighed

Velkomstpakke – vi fylder dit køleskab

Vi sørger for, at køleskabet er fyldt med morgenmad og drikkevarer, når du ankommer. Så kan du nyde ferien med det samme!

  • 1 bakke æg
  • Brød, margarine, ost og marmelade
  • Mælk, juice og yoghurt
  • 4 øl, 4 Coca Cola og 3 liter vand
  • 1 dåse pulverkaffe, teposer og sukker

Bestil velkomstpakken, når du bestiller din rejse. Pris kr. 300,-

Bestil morgenbuffet

Vil du hellere starte dagen med morgenbuffet i hotellets restaurant, kan du bestille det som tilvalg. Selvfølgelig kan du også vælge halvpension eller Blue Village All Inclusive.

Tilbage til Blue Village

Børn & unge

Altid på Blue Village Nye venner, mange eventyr

Lær at svømme, kram med Bamse, lav et show eller hæng ud med vennerne, uden småbørn og forældre, der forstyrrer. På Blue Village er der altid noget at foretage sig for børn og unge.

Til de mindste 0–2 år

Baby Lounge er en rolig oase, hvor du og dit barn kan trække jer tilbage. Her finder du alle de praktiske ting, man behøver til små børn, og her er også mulighed for at være sammen med andre småbørn og deres forældre. Baby Lounge findes på alle Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne, men også på de fleste andre – se under de respektive hoteller.

  • Her er puslebord og toiletter.
  • Du kan sidde ned, bekvemt og uforstyrret, når du vil amme.
  • I mikrobølgeovnen kan du varme babymad eller grød.
Tremmeseng, klapvogn og barnestol
  • På alle Blue Village kan du, der rejser med børn under 2 år, bestille en gratis tremmeseng. Du skal blot oplyse børneseng som tilvalg, når du bestiller rejsen.
  • Du kan også forudbestille en klapvogn og/eller en barnestol for kr. 170,- pr. stk/uge. Nogle gange skal du betale et depositum, som du får retur, når du afleverer det lejede.

Tilbage til Blue Village

Nyhed Sommer 2013

Plask & Leg, vandøvelser fra 4 år

Er dit barn ikke vant til vand? Eller måske bange for at dyppe hovedet? Så passer Plask & Leg til ham eller hende. Plask & Leg findes på vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne fra ca. 20. december–3. marts og fra ca. 15. juni–15. august.

  • Undervisningen ledes af svenske uddannede svømmeinstruktører fra Aquaworks
  • Plask & Leg bestilles hjemmefra, og koster 450 kr pr. barn/uge.
  • I prisen indgår 5 lektioner à 45 minutter.
  • I Plask & Leg træner vi på, at komme til og fra kanten, dyppe næsen, ligge på ryggen, hoppe fra kanten, glide gennem en badering og dyppe hele hovedet.
  • Fine svømmemærker kan købes med hjem!

Tilbage til Blue Village

Svømmeskole fra 5 år med lær-at-svømme-garanti!

Er dit barn vant til vand og kan dyppe hovedet, hoppe fra kanten og komme op igen? Så skal du tilmelde ham eller hende til svømmeskolen. Svømmeskolen findes på vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne fra ca. 20. december–3. marts og fra ca. 15. juni–15. august.

  • Undervisningen ledes af svenske godkendte svømmeinstruktører fra Aquaworks
  • Svømmeskolen bestilles hjemmefra, og koster 450,- pr. barn/uge.
  • I prisen indgår 5 lektioner à 45 minutter.
  • I Svømmeskolen træner vi, at flyde på ryggen, svømme på ryggen og på maven, samt at hoppe og dykke fra kanten på dybt vand.
  • Mulighed for at tage svømmemærke, som I også kan købe med hjem.

Garantien for at kunne svømme mindst 10 meter gælder børn fra 5 år med Plask & Leg-erfaring, og som deltager 2 uger i svømmeskolen. Se beskrivelsen af, hvad der indgår i Plask & Leg her.

Tilbage til Blue Village

”Må sige, at svømmeskolen var helt suveræn. Begge vores børn svømmer nu efter 5 lektioner.”

Bamseklubben fylder 30 år!

Bamseklubben er for jævnaldrende børn, der mødes to timer om dagen, fem dage om ugen, og finder på masser af skæg og ballade. Nu er vores program endnu bedre, hvor børnene blandt andet henter opgaver i det magiske skab, hygger, møder en ægte havprinsesse, og lærer forskellige ting om rejsemålet.

  • Bamseklubben er åben for børn fra 3 til 5 år.
  • Ledes af vores egne børneklubsværter.
  • Bestilles hjemmefra, nemmest samtidig med at du bestiller rejsen.
  • En uge koster 400 kr (lavsæson) eller 500 kr (højsæson).
  • To uger koster 600 kr (lavsæson) eller 800 kr (højsæson).
  • En rygsæk med overraskelser sendes hjem til dig inden afrejsen.

Tilbage til Blue Village

”Vores børn elskede Bamse......ALT var PERFEKT!!!”

Fun Break, 6–11 år

Til dig i skolealderen tilbyder vi nu masser af nye aktiviteter og eventyr. Og så får du mødt en masse ferievenner på din egen alder.

  • Fun Break ledes af vores værter, der tilpasser aktiviteterne efter gruppen.
  • Agenteventyr, magiskole, kreativt værksted og dansekonceptet Abs SHOW kidz er nogle eksempler på aktiviteter, der udfordrer både krop og hjerne.
  • Aktiviteterne finder sted på forskellige tider af dagen, og du deltager så ofte, du kan, og har lyst.
  • Kræver ingen forudbestilling, og de fleste aktiviteter er gratis.

Tillbaka till Blue Village

Nyhed Sommer 2013

Abs SHOW kidz 6–11 år

Det populære dansekoncept Abs SHOW kidz findes på alle Blue Village. Musik og tekster er specialkomponerede, og børnene synger, klapper, hopper og danser.

  • Koreografien, der fokuserer på streetdance, er enkel og nem at lære.
  • Danseklasserne er på 60 minutter, og foregår om eftermiddagen tre–fem dage om ugen.
  • Hver dag øver man en ny dans (der er i alt 10 forskellige danse).
  • De børn, der har lyst, får lov til at optræde på scenen i forbindelse med aftenunderholdningen.
  • Abs SHOW kidz er gratis og indgår i Fun Break, vores aktiviteter for børn 6–11 år.

Tilbage til Blue Village

The Hangout 12–15 år

Nu har vi skabt noget til dig, der hverken vil kramme Bamse eller gå i spa. I sommeren 2013 åbner The Hangout på alle Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne – kun for dig, der er 12–15 år.

  • The Hangout er en frizone indenfor Blue Village, hvor hverken småbørn eller forældre har adgang.
  • Her kan du hænge ud med venner, surfe trådløst og lytte til musik.
  • Flere gange om ugen arrangeres forskellige slags events. Det kan være alt fra strandpicnic til, at vi laver en musikvideo sammen, eller arrangerer aftenbio på stranden.
  • Hang Out er åbent alle dage, og aktiviteterne kan foregå både i dag- og aftentimerne.
  • Tilmelding er ikke nødvendig hjemmefra, og de fleste aktiviteter er gratis.

Tilbage til Blue Village

Nyhed Sommer 2013

Strand & Pool

Altid på Blue Village Vand. Masser af vand.

  • Altid ved stranden
  • Babypool med soltag
  • Børnepool
  • Stort poolområde
  • Mindst en lille vandrutsjebane
  • Poolhåndklæder indgår

Billedet er fra Blue Village Althea Beach på Cypern.

Vand på langs og på tværs

Ud over, at alle Blue Village ligger ved stranden, er der store poolområder, hvor alle i familien kan finde både afslapning og aktiviteter. Der er altid en stor pool med separat børnepool. Til de mindre børn er der en vandrutsjebane*, og til de helt små er der en solbeskyttet babypool.

  • Du kan låne poolhåndklæder på alle Blue Village.
  • På visse Blue Village er der endnu flere attraktioner ved poolområdet, som for eksempel vandrutsjebaner til større børn.
  • Voksne kan deltage i vandgymnastik eller i morgengymnastik på stranden.
  • På vores Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne kan børnene træne vandøvelser i Plask & Leg eller gå i svømmeskole med uddannede instruktører.

* På nogle af vore Blue Village Exotic i Thailand, Mexico, Egypten og på Kap Verde er der ingen vandrutsjebaner. Læs mere under de respektive hoteller.

Tilbage til Blue Village

”Som at stige ind i Tusinde-og-en-nat. Hvert eneste billede over hotellet passer.”

Sport & helse

Altid på Blue Village Aktive dage

Al ære og respekt for afslapning, men vil du være lidt aktiv, er der mange muligheder. Vores egne sports- og aktivitetsværter arrangerer hver dag vandgymnastik, gruppetræning, konkurrencer og andet sjov for alle aldersgrupper. Hvis du på den anden side vil slappe lidt af, er der ofte et helsecenter, hvor du kan bestille massage og skønhedsbehandlinger.

En aktiv dag på Blue Village

Aktiviteterne foregår syv dage om ugen på samme tider hver dag, men nøjagtigt hvilke aktiviteter der foregår, kan varierer afhængig af ledernes specialkundskaber. Sådan kan en træningsmenu se ud en dag på Blue Village:

  • 08.30 Morgengymnastik med for eksempel yoga, aerobics, zumba, boxercise eller pilates
  • 11.00 Selskabssport som poolbingo, terningspil eller boule
  • 12.30 Vandsport for hele familien
  • 14.00 Vandgymnastik
  • 17.00 Boldsport som beachvolley, basket eller fodbold

Mange hoteller har også deres eget Gym. Har du brug for at få masseret musklerne efter alt den sport, er der ofte et helsecenter, hvor du kan bestille massage og skønhedsbehandlinger. Læs mere under de respektive hoteller.

Tilbage til Blue Village

”Der sker noget hele tiden, men der er også steder, hvor man kan slappe mere af.”

Underholdning & aktiviteter

Altid på Blue Village En ferie med ekstra meget sjov

  • Underholdning seks aftener om ugen
  • Bamseshow og andre børneshows
  • Bamseparade ved poolen
  • Minidisco for alle børn

På Blue Village Exotic i Thailand, Mexico, Egypten og Kap Verde er underholdning lokalt tilpasset, læs mere på hoteller!

Underholdning med gang i den

I dagtimerne kan vores varietéartister dukke op, når du mindst venter det, eller også har Bamse parade rundt om poolen. På Blue Village ved Middelhavet og på Kanarieøerne samarbejder Star Tour med 2Entertain.

Eksempel på showprogram:
  • Børneunderholdning med vores varietéartister
  • Bamse Show – Bamse og hans venner på en musikalsk rejse.
  • Minidisco for børn.
  • Sang-, danse- og musicalshows med forskellige temaer.
  • Livemusik og lokale shows.

På Blue Village Exotic i Thailand, Mexico, Egypten og på Kap Verde er underholdningen lokalt arrangeret, men selvfølgelig er der minidisco, og Bamse er der jo også om dagen, og dukker nogle gange op til aftenunderholdningen.

Tilbage til Blue Village

”Underholdning hver aften, som vi holdt MEGET af, både for børn og voksne.”

Find dit Blue Village hotel

Vælg hvornår du vil rejse

Vi fandt 28 Blue Village som passer til dig

loading