BlueVillageExotic

Familievenligt ved fjerne strande

  • Altid ved stranden
  • Stort poolområde med solbeskyttet babypool
  • Bamseklubben og Super Kids
  • Vores eget serviceteam
  • Store og varierede menuer
  • Lokal aftenunderholdning

Blue Village Exotic findes på rejsemål udenfor Europa, og henvender sig til dig, der ønsker en både bekvem og aktiv ferie med masser at foretage sig inden for hotellet. Mad og underholdning har et lokalt præg, så du rigtig kan opleve værtslandets kultur.

Du bor ved stranden med adgang til et stort poolområde, separat børnepool, solbeskyttt babypool, restauranter og bar. Børnene kan deltage i Bamseklubben eller Super Kids.

Vores eget skandinaviske team bemander serviceskranken, og arrangerer aktiviteter som vandgymnastik og beachvolley. Bamse og hans venner dukker ofte op, og uddeler krammere, og klovnen Coco holder fødselsdag.

  • Bamseklubben

    Bamseklubben - 3-6 år
    Bamseklubben er for børn mellem 3-6 år. Bamseklubben giver børnene deres egne ferieminder. Her møder man jævnaldrende kammerater cirka 2 timer om dagen, fem dage om ugen. Under ledelse af skandinavisktalende personale bliver der arrangeret masser af sjove aktiviteter som f.eks. skattejagt, picnic og ansigtsmaling.

    Personalet har stor erfaring med børn, og er ofte uddannede pædagoger eller børnehaveklasselærere.

    Bestilling
    Husk at du skal bestille plads samtidig med bestilling af rejsen, hvis du vil være sikker på, at der er plads. En uge i Bamseklubben koster 350,- pr. barn. I prisen indgår en kasket, t-shirt, rygsæk. Rygsæk, kasket & t-shirt sendes til hjemmeadressen før afrejse.

    OBS! Personalet er skandinavisktalende.

  • Super Kids

    Super Kids 7-12 år
    Super Kids er klubben for de lidt ældre børn fra 7 til 12 år. Alt fra heftige eventyr, skøre optog og nye oplevelser. Og garanti for masser af nye kammerater.

    Når man har udjokket sine sutsko og blevet en rejsevant dame eller herre på 7–12 år, er det vigtigt, at der sker masser om dagen. Og ikke mindst at der findes jævnaldrende venner at dele eventyrene med.

    Superkids hedder vores ferieklub for børn i denne nysgerrige alder. Her er der fuld fart på fem dage om ugen, ca. 2 timer hver dag. Fangerne på fortet og piratoverfald er nogle eksempler på, hvad der kan stå på programmet. Personalet har stor erfaring med børn, og er ofte uddannede fritidspædagoger eller folkeskolelærere.

    Bestilling
    Husk at du skal bestille plads samtidig med bestilling af rejsen, hvis du vil være sikker på, at der er plads. En uge i Super Kids koster 350,- pr. barn. I prisen indgår en kasket, t-shirt, rygsæk.

    Rygsæk, kasket & t-shirt sendes til hjemmeadressen før afrejse.

    OBS! Personalet er skandinavisktalende.

  • For børn og legebørn

    Bamses morgenmadsparty
    Alle børn kan være med til Bamses populære morgenmadsparty. Bamse serverer ikke bare almindelig morgenmad men også lækre ting som pandekager og is. Bamses morgenmadsparty bestilles og betales på rejsemålet.

    Cocos fødselsdagsfest
    Coco fejrer sin fødselsdag en aften om ugen. Alle børn over 3 år er velkomne. Coco byder på mad, kage, film, dans, lege og sjove ideer. Festen foregår mellem kl. 18-21, så der kan I nyde en middag på tomandshånd imens. Cocos fødselsdagsfest bestilles og betales på rejsemålet.

    Eksotisk juicebar til børnene
    På Blue Village Exotic kan børnene slå sig ned i skyggen under palmerne og selv vælge sine juicedrinks ved deres egen var. Af og til kommer Coco the clown også forbi og laver sjove lege i baren. Juicebaren er åben tre gange om ugen.

    For de mindste
    På vores Blue Village Exotic kan du allerede hjemmefra bestille en gratis tremmeseng. Du kan også bestille en klapvogn og en barnestol, som koster ca. 140 kr./stol eller vogn pr. uge.

  • Underholdning

    På Blue Village Exotic har underholdningen et stærkt lokalt præg af landets kultur, ligesom maden i restauranten. Al underholdning arrangeres af hotellet, og kan variere fra stille livemusik til store danseshows.

  • Mad & drikke

    Hvis du skal bo på Blue Village Exotic og ikke gider at at tænke på måltiderne, så bestil halvpension eller All Inclusive (På nogle hoteller er All Inclusive inkluderet i prisen. Se mere i beskrivelsen under hvert enkelt hotel). Så behøver du ikke gå længere end til hotellets egen buffetrestaurant for at få dine madoplevelser. 

    Halvpension
    I halvpensionen indgår alle dage:

    - Stor aftenbuffet med forskellige temaaftener
    - Stor morgenbuffet

    All Inclusive
    I All Inclusive indgår alle dage:

    - Stor aftenbuffet med forskellige temaaftener
    - Stor frokostbuffet
    - Stor morgenbuffet
    - Lokale drikkevarer, som øl, sodavand, drinks og andre forfriskninger fra baren
    - Snacks
    - Underholdning
    Se flere detaljer under hvert enkelt hotel.

    Kun morgenmad
    Du kan sagtens nøjes med at bestille morgenmad, og på visse Blue Village Exotic hoteller indgår der en stor morgenbuffet i prisen.

  • Aktiviteter og service

    Aktiviteter
    På Blue Village Exotic er der sportsaktiviteter, konkurrencer og andet sjov for alle aldre. Vores egne aktivitetsteam guider dig med smittende energi gennem dagens varierende program.

    Alt fra vandgymnastik til boule
    Du kan vælge mellem alt fra vandgymnastik til beachvolleyball og poolsport. Der er også mindre fysisk krævende aktiviteter som dart og boule.

    Bamse og Coco the clown
    For børnene er der også masser af sjov. Der er åbent i Ole Opfinders legestue de fleste dage, Coco holder fødselsdagsfest og du kan også være med til Bamses morgenmadsparty, hvor havregryn er byttet ud med is og pandekager.

    Sammen med familien
    På Bamse & Friends Fun Day, som er en dag med lege for alle aldre, kan mormor og lillebror konkurrere sammen. Olympic Day er Blue Village Exotics egen landskamp mellem de nordiske lande. Og derudover er der konkurrencer og underholdning de fleste eftermiddage.

  • Poolområde

    På alle Blue Village Exotic er der store poolområder, hvor alle i familien har det sjovt. Der findes altid en stor pool med separat børnepool og masser af solsenge. For de mindre børn er der små vandrutsjebaner og for de helt små en solbeskyttet babypool.

    På nogle Blue Village Exotic er der endda større rutsjebaner til de store børn og andre vandhunde.

Hvornår vil du rejse?
Laddar...

Henter information...