Ved bestilling vælger du kahytskategori. Den samme kategori kan forekomme på flere forskellige dæk. Fordeling af kahytterne foretages af rederiet. Dobbeltkahytter har altid to ”lave” senge. På en del skibe er der dobbeltsenge. Oplys dine ønskemål ved bestillingen. Kahytter som hører til en højere kategori er ikke altid større end billigere kahytter. Standarden er som regel den samme. Man betaler oftest et tillæg for at blive placeret på et højerebeliggende dæk. Ønsker du en større kahyt, skal du bestille en de luxe-kahyt eller suite. En nøjagtig dæksplan kan aldrig garanteres på forhånd. Der er et meget begrænset antal enkeltkahytter. Når dobbeltkahytter disponeres som enkeltkahytter, betaler man normalt den dobbelte kahytspris. Ekstra senge er en nedklappelig seng eller en sovesofa.