8 - Reklamationer mv.

Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende overfor rejselederen eller Star Tours lokale repræsentant inden rimelig tid efter den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning eller kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis Star Tour har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, eller såfremt kravet skyldes skade på den rejsendes person.

Reklamationer over fejl eller mangler, som ikke har kunne rettes på rejsemålet, skal fremsættes skriftligt til Star Tour senest 4 uger efter rejsens afslutning.

OBS! Er rejsen registreret med en e-mailadresse, kan kommunikationen til kunden foregå herigennem.

Efterlysning af glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, forsendelse m.v.) ved efterlysning, kan Star Tour opkræve et særligt gebyr, som betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej.

For medlemmer af foreningen af Rejsearrangører i Danmark gælder i øvrigt, at dansk ret skal regulere ethvert krav, der rejses overfor Star Tour. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Rejse-Ankenævnet, hvis afgørelse vi altid følger, alternativt anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.


Henter information...