Star Tour har ret til at ændre eller aflyse rejsen på følgende vilkår: Såfremt Star Tour inden afrejse aflyser rejsen, skal kunden hurtigst muligt informeres herom. Det samme gælder, hvis det inden afrejse viser sig, at Star Tour ikke vil kunne levere de aftalte ydelser eller, at ydelserne vil være af ringere kvalitet end aftalt.Såfremt en ændring medfører, at rejsens økonomiske værdi falder, har kunden ret til at modtage et nedslag i prisen, som svarer til værdiforringelsen. Dette gælder dog ikke for ændringer eller uregelmæssigheder, som almindeligvis må betragtes som bagatelagtige.
Samtidig med at Star Tour informerer kunden om aflysningen eller ændringen, skal kunden informeres om, hvilke beføjelser kunden har, og hvordan kunden i øvrigt skal forholde sig. I tilfælde af, at Star Tour aflyser rejsen, uden at det skyldes den rejsendes egne forhold, har kunden ret til at opsige rejseaftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb.
Kunden kan også vælge i stedet at deltage i en anden ferierejse efter eget valg, såfremt Star Tour uden uforholdsmæssige omkostninger og tab kan tilbyde dette. Dette gælder også, såfremt det med sikkerhed kan forudses, at rejsen vil blive misligholdt væsentligt af Star Tour. Såfremt kunden vælger at deltage i en ferierejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Vælger kunden at deltage i en ferierejse af ringere værdi, skal Star Tour tilbagebetale prisforskellen.
Kunden har dog ikke ovenstående beføjelser, hvis aflysningen skyldes, at antallet af indtegninger 4 uger inden afrejse er under 75% af de antal pladser, Star Tour har til rådighed på den pågældende afgang. I så fald skal de indtegnede kunder informeres skriftligt/mundtligt om aflysningen senest 3 uger inden den planlagte afrejsedag.
Lider kunden økonomisk tab som følge af Star Tours ændringer eller som følge af ferierejsens aflysning, har kunden krav på erstatning i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler, med mindre aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes:
1: at antallet af tilmeldte til en ferierejse er mindre end det ovenfor anførte minimum, og skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden senest 3 uger inden afrejsedag.
2: Kundens egne forhold
3: en uvedkommende tredjemand eller udefra kommende omstændigheder (force majeure) og ikke med passende omhyggelighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller været undgået eller afbødet af Star Tour eller nogen, som Star Tour er ansvarlig for.
Kunden har endvidere krav på erstatning, hvis Star Tour har garanteret (tilsikret) visse egenskaber ved ferierejsen, og disse efterfølgende ikke vil kunne blive leveret.
Vil kunden gøre krav gældende, skal kunden give Star Tour meddelelse herom inden rimelig tid, efter kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, bortfalder retten til at gøre krav gældende.
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc. gælder følgende regler:
Ved ændringer, der meddeles Star Tour og bekræftes af dette senest 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er Star Tour berettiget til at opkræve et administrationsgebyr på kr. 200,- pr. person. Administrationsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen.
Star Tour fralægger sig ethvert ansvar ved videresalg af rejser.Udenfor Star Tour's regi foregår der videresalg af Star Tours rejser, typisk via internettet.Er du køber af en udbudt rejse, er det for egen regning og risiko.Vi skal derfor anbefale dig, at du sikre dig sælgers fulde navn og adresse samt får forevist ID.Udarbejde skriftlig overdragelseserklæring.Foretag betalingen som bankoverførsel og lad handlen ske på sælgers bopælsadresse.
Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, medmindre bureauet senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden at hele rejsens pris er tabt.
Ved afbestilling af en rejse hvortil ordrebekræftelse/billet er udstedt, gælder følgende regler:
A: Ved afbestilling senest 60 dage til den aftalte rejsedag, beregner Star Tour sig et gebyr svarende til deposita, pr. person hhv 1.350,- (europa)/ 1.950,- (oversøisk)/pers. samt evt. tegnet sygdoms-/afbestillingsforsikring og andre gebyrer.
B: Ved afbestilling mellem 60 dage og 21 dage til den aftalte rejsedag, beregner Star Tour sig et gebyr på 60% af rejsens pris samt evt. tegnet sygdoms-/afbestillingsforsikring og andre gebyrer.
C: Ved afbestilling mellem 20 dage og 7 dage til den aftalte rejsedag, beregner Star Tour sig et gebyr på 80% af rejsens pris samt evt. tegnet sygdoms-/afbestillingsforsikring og andre gebyrer.
D: Ved afbestilling mindre end 7 dage til den aftale afrjsedag, beregner Star Tour sig et gebyr på 100% af rejsens pris samt evt. tegnet sygdoms-/afbestillingsforsikring og andre gebyrer. Ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling, har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.
E: Ved afbestilling i tilfælde, hvor der er tale om flyvning med rutefly, og rejsebureauet ikke kan få refunderet flybilletten fra flyselskabet, har rejsebureauet ret til at beregne sig, hvad der svarer til flybillettens pris udover de normale gebyrer samt depositum (kr. 1.350 hhv. kr. 1.950) samt evt. betalte gebyrer. Star Tour skal overfor kunden dokumentere, at flybilletten ikke kan refunderes.
Kunden kan afbestille sin rejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbe-gyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begiven-heder, der indebærer en nærliggende fare for den rejsendes liv eller førlighed.
Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestil-lingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.
Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt. I tilfælde af kundens afbestilling grundet de opregnede begivenheder har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, hvor der tidligere er ydet hhv. 3., 4., 5., og/eller 6. ekstrasengsrabat, bortfalder en eller flere af de angivne rabatter. Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, så antallet af sengepladser i lejlighed/hotelværelse er større end antallet af de indbookede personer i lejlighed/hotelværelse, debiteres kunden for tomssengstillæg.
Vi gør opmærksom på, at der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.
Er rejsen betalt via Forbrugsforeningen har Star Tour ret til, at foretage tilbagebetaling af samme vej. Sker tilbagebetaling direkte til kunden, har Star Tour ret til at tilbageholde 5% af rejsens pris.
Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på 200,- pr. person samt evt. ændringsgebyrer opkrævet af f.eks. luftfartsselskabet. Det forudsættes dog, at hotellets eller flyselskabets regler ikke udelukker overdragelsen samt, at Star Tour underrettes herom hurtigst muligt inden overdragelsen og under alle omstændigheder inden ferierejsens begyndelse. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Rimelig tid betragtes som senest 60 dage inden afrejse.
Star Tour fralægger sig ethvert ansvar ved videresalg af rejser. Udenfor Star Tours regi foregår der videresalg af Star Tours rejser, typisk via internettet.Er du køber af en udbudt rejse, er det for egen regning og risiko.
Vi anbefaler dig derfor, at sikre dig sælgers fulde navn og adresse, får forevist ID samt udarbejder en skriftlig overdragelseserklæring.
Foretag betalingen som bankoverførsel og lad handlen ske på sælgers bopælsadresse.
Star Tour skal ved aftalens indgåelse informere kunden om mulighederne og vilkårene for at købe en afbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen kan kun tegnes i forbindelse med rejsens bestilling og ikke opsiges efterfølgende.
Såfremt der ved bestilling af rejsen er købt afbestillingsforsikring, indebærer dette, at kunden indtil afrejsen kan afbestille rejsen og få det indbetalte beløb refunderet uden andre fradrag end selve præmien for afbestillingsforsikringen. Såfremt afbestillingen først sker efter afrejsen, dækker sygdoms-/afbestillingsforsikringen ikke.
Refusion af det indbetalte beløb kræver dog, at det ved lægeattest kan dokumenteres, at kunden selv eller dennes ægtefælle/samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre samt svigerforældre, svoger/svigerinde eller rejseledsagere rammes af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som umuliggør eller i væsentlig grad vanskeliggør kundens deltagelse i rejsen. Lægeattesten skal være Star Tour i hænde senest 1 måned efter afbestilling. Læs mere om Star Tours afbestillingsforsikring med Star Tour fordele
Ved akut dækningsberettiget sygdom forstås en nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om en nyopstået alvorlig sygdom, eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom.
Fortrydelsesret i forbindelse med Sygdoms-/afbestillingsforsikring.
Refusion af rejsens pris p.g.a. akut opstået sygdom (som beskrevet ovenfor) kan kun ske ved, at kundens praktiserende læge udfylder den af Star Tour A/S udarbejdede lægeerklæringsformular. Kan også rekvireres på tlf. 70 1010 50. Lægeerklæringen skal være underskrevet samt stemplet af praktiserende læge og/eller hospital.
Udgifter i forbindelse med lægeerklæringen er for kundes egen regning.
Desuden gælder sygdoms-/afbestillingsforsikringen, såfremt det med politirapport eller lignende kan dokumenteres, at der umiddelbart inden afrejse er sket væsentlig skade på grund af:
Brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i kundens egen virksomhed.Star Tour forbeholder sig i øvrigt adgang til, for egen regning at kontrollere tilstedeværelsen af påberåbt sygdom gennem Star Tours læger.
Det er en forudsætning for afbestilling i henhold til foranstående, at der straks eller snarest muligt efter det dækningsberettigede forhold er opstået, gives Star Tour underretning herom, og at fornøden dokumentation snarest muligt indsendes til Star Tour.
Skal du afbestille din rejse, bedes du straks eller hurtigst muligt kontakte Star Tour. Ved en evt. annullering af rejsen, er det for kunden vigitigt, at få oplyst et afbestillingsreference nr. Dette er kundens dokumentation for annullering. Det påhviler kunden at få afbestillingsreference nr. oplyst samt notere sig dato, afbestillingstidspunkt samt navnet på den rejsekonsulent, som ekspederede afbestillingen.Uden for Star Tours åbningstid skal du ved planlagt afrejse fra Københavns Lufthavn ringe på tlf.: 20 90 24 20. Er denne ikke bemandet, vil en automatisk telefonsvarer være sat til. Her bedes du indtale bestillingsnummer, navn, afrejsedag og rejsemål.
Ved planlagt afrejse fra Billund Lufthavn kontaktes lufthavnen på tlf.: 76 50 50 50. Star Tour kan herefter fremsende en lægeerklæring til brug for anmeldelsen.
Ved planlagt afrejse fra Aalborg Lufthavn kontaktes lufthavnen på tlf.: 98 17 11 44. Star Tour kan herefter fremsende en lægeerklæring til brug for anmeldelsen.
Den udfyldte og underskrevne lægeerklæring sendes til Star Tour sammen den originale billet, samt eventuelle ubenyttede flybilletter el. lign. Ved dødsfald indsendes kopi af dødsattestens forside. Ved indbrud og brand indsendes kopi af politirapport.