Hoteller har desværre sjældent værelser/lejligheder, der decideret er tilpasset efter handicappedes behov. Ligeledes lever værelserne/lejlighederne sjældent op til definitionen af “handicapvenligt”, som vi er vant til i Danmark. Hotellerne kan have beliggenhed i områder, der ikke er egnede for kørestolsbrugere/bevægelseshæmmede/gangbesværede. Vores rejsekonsulenter kan ved bestillingen oplyse om rejsemålet er lempeligt. Har du et hensynskrævende handicap, bedes du gøre opmærksom på dette ved bestilling af rejsen. Skema skal i denne forbindelse udfyldes, klik herEr du kørestolsbruger er det vigtigt, at du kontakter os inden afrejsen, så vi kan give den rigtige hjælp. Desværre kan vi sjældent medtage kørestole på busserne på rejsemålet, hvorfor man må med taxa til/fra hotellet. Vi hjælper naturligvis gerne til med at skaffe en taxa, men kunden må selv stå for omkostningerne. Kørestole kan på flyrejsen medbringes som fribagage ud over den normalt angivne bagagevægt på 20 kg. pr. person.Personer, som er bevægelseshæmmede, har nedsat mobilitet, eller andre former for handicap må ikke placeres ved nødudgange eller på forreste række i flyet.