Bekræftelse & billet

Af billetten fremgår alle nødvendige oplysninger, såsom afrejsestid, hotelnavn (dog ikke ved uspecificerede rejser), varighed osv.

20 dage før afrejse kan du udskrive din billet på Min Rejse (Forudsat at rejsen er fuldt betalt). Hvis du har fravalgt print-selv-billet, modtager du billetten med posten cirka 14 dage før afrejse.

Det er altid dit eget ansvar kontrollere, at specifikationen på billetten er i fuld overensstemmelse med det bestilte. Specielle aftaler omkring f.eks. indkvartering, placering i fly skal fremgå af billetten. Hvis det ikke stemmer overens, skal du kontakte os straks. 

Der tillægges automatisk et print- og billetforsendelsesgebyr på 150,- såfremt billetten ønskes fremsendt med posten. Spar gebyret ved at printe selv via Min Rejse.

Korrekt navn på billetten

Det er vigtigt, at navnene du har oplyst/angivet stemmer overens med, hvad der er anført i passet. Ellers vil der opstå problemer med check-in og ved paskontrol. Du skal som minimum oplyse dit første fornavn og sidste efternavn. Mellemnavne kan således forkortes eller udelades.

Lidt eksempler:
Peter Frydgaard Hansen bruger i daglig tale ikke Hansen, men kalder sig Peter Frydgaard. Det korrekte angivne navn skal i dette tilfælde være Peter Hansen (alternativt Peter F. Hansen).

Kirsten Petersen kalder sig i daglig tale Kisser, men det korrekte angivne navn skal i dette tilfælde være Kirsten Petersen.

Hvis du er i tvivl om, om dit navn er korrekt angivet, så kontakt os straks.

Rejser du med rutefly

På rejser med rutefly vil den endelige rejseplan blive sendt til dig ca. 8-10 dage før afrejse. Rejser med rutefly sker med elektronisk billet, det vil sige, at in-check foregår med tilsendte rejseplan og gyldigt pas. Vi gør opmærksom på, at den "almindelige" charterbillet fra Star Tour ikke kan benyttes som billet. Husk derfor at printe rejseplanen.

Ovenstående information om korrekte navne gælder naturligvis også for rutefly. Vi gør opmærksom på, at ruteflyselskaberne ofte opkræver store gebyrer for ændring af navne.


Henter information...