Hjemrejse

Normalt vil de korrekte bustider til lufthavnen være at finde på Star Tours opslagstavle eller informationsmappe på hotellet. Det påhviler altid kunden selv at kontrollere og overholde korrekt tid og sted for afrejsen.

På hjemrejsedagen kan det forekomme at bustransporten til lufthavnen er planlagt til tidligere, end du forventer. Dette skyldes, at der kan være kunder fra fl ere hoteller, der skal med denne bus, og fordi der altid er lagt en sikkerhedsmargin til, hvis der skulle opstå køer eller vanskelige køreforhold.

Transporten til lufthavnen foretages ofte uden medfølgende rejseleder. Dog vil der altid komme en rejseleder ind i bussen ved ankomst til lufthavnen for at give den fornødne information. Man påregner som regel at være i lufthavnen to timer før flyafgang.

Hvis du forlader gruppen, skal du 1-2 dage før hjemrejsen kontakte det stedlige Star Tour servicekontor for at bekræfte hjemrejsebillet samt at få oplyst seneste mødetid i lufthavnen. Såfremt du ønsker at køre på egen hånd til lufthavnen, bedes dette meddelt rejselederen, som samtidig oplyser seneste tidspunkt for rettidigt fremmøde. Møder du ikke rettidigt frem i lufthavnen, kan det betyde, at du har tabt retten til hjemrejsen, og at alternativ hjemrejse derfor er for egen regning.


Henter information...