Inden rejsen tilbyder vi Guide Online service fra to uger før afrejsen. Det betyder, at du kan komme i kontakt med vores personale på rejsemålet via email, og bestille bl.a. udflugter, udlejningsbil eller spørge om noget, der har stor betydning for netop din ferie. Du får svar på din mail indenfor 24 timer fra rejsemålet. Du skal sige ja tak til Guide Online, som er gratis, når du bestiller rejsen.Hvis du ikke har sagt ja tak til Guide Online endnu, så kan det stadig nås ved at ringe til vores serviceafdeling på 70 10 10 50.
Under ferien vil du modtage sms’er fra vores personale, hvis du har oplyst dit mobilnummer og sagt ja tak til Guide Online. Ved ankomsten til rejsemålet får du også et telefonnummer til vores Guide Online kontor udleveret, så du 24 timer i døgnet kan komme i kontakt med os (dog kun mellem kl 20 og 08 i nødstilfælde).Vores service er altså nu mere tilgængelig og fleksibel, når netop du har brug for det, og ikke som tidligere i form af besøg på hotellet nogle formiddage om ugen.
På alle rejsemål tilbydes et varieret udflugtsprogram med skandinavisktalende rejseledere. Det kræver oftest mindst 15 personer for, at udflugterne kan gennemføres. Ved alt for få tilmeldinger forsøger vi at tilbyde en lign. tur men uden skandinavisktalende guide. Hvis dette heller ikke er muligt, aflyses udflugten.
Udflugter som præsenteres i kataloget kan ændres i løbet af sæsonen, og nogle gange helt udgå og erstattes af andre ture.
Priserne er vejledende, og kan ændres i løbet af sæsonen.
Tilmelding kan ske hos rejselederen eller på Star Tours Servicekontor. Betaling foregår normalt i landets valuta.
OBS! Nogle udflugter kan også købes hjemmefra, se under hvert enkelt rejsemål.