Verdens første miljøcertificerede charterfly!

Star Tours eget flyselskab, TUIfly Nordic er verdens første charterflyselskab med ISO14001-certifcering, og tredje første flyselskab i verden.

- Det er et stykke rejse- og flyhistorie, der skrives, og vi er virkelig stolte over, at det er os, der får lov at skrive den, siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Miljøcertificeringen omfatter flyselskabets brændstofforbrug, den tekniske afdeling og selskabets håndtering af bl.a. kemikalier samt kabineservicen i form af håndtering af affald og brændstofbesparende tiltag.

Et intenst og fokuseret miljøarbejde har stået på i flere år i alle dele af Star Tours virksomhed, og det er det arbejde, der nu også danner grundlag for certificeringen af flyselskabet, TUIfly Nordic.

Lavt brændstofforbrug er altafgørende


- For et flyselskab handler stort set alt om at minimere brændstofforbruget og dermed klimapåvirkningen. Jo mindre brændstof og jo mere effektivt en flyvning gennemføres, desto mindre koster det, og jo mindre kuldioxid og andre drivhusgasser udledes i atmosfæren. Det lave forbrug kommer af, at flyene altid flyver fuldt bookede, direkte til rejsemålet med mange stole i kabinen og med så let udstyr som muligt fortæller Stig Elling.

Fakta:

Hvad betyder det kort og godt for TUIfly Nordic at være miljøcertificeret af ISO 14001?

Miljøcertifikatet fra ISO 14001 betyder, at TUIfly Nordic i samarbejde med Det Norske Veritas har sammensat en struktureret og holdbar måde at fokusere på miljøarbejde i alle led indenfor virksomheden.

Et miljøcertifikat fra ISO14001 betyder, at flyselskabet fra år til år skal kunne vise konstante miljøforbedringer for at beholde certificeringen – de førstkommende klimamål for Star Tours flyselskab er således:

• Fem procent lavere forbrug frem til det finansielle år 2010/2011 i forhold til 2007
• Ti procent lavere forbrug frem til det finansielle år 2014/2015 i forhold til 2007


Alle andre eksisterende miljøcertifikatsmodeller er skabt på baggrund af ISO 14001; EU-blomsten, EMAS, Svanen etc. Alle certificeringsmodeller indeholder nærmest identiske kriterier.

• Flyselskabet har et velfungerende miljøledningssystem hvor miljøpåvirkningen registreres løbende.
• Flyselskabets personale for løbende miljøuddannelse.
• Flyselskabet arbejder systematisk med detaljerede miljøhandlingsplaner for at mindske miljøpåvirkningen.
• Flyselskabets miljøarbejde revideres regelmæssigt af eksterne miljørevisorer ifølge den internationale standard ISO 14001

Miljøcertifikatsprocessen kort og godt

• Gennemgang af flyselskabets miljøpåvirkning
• En miljøorganisation opbygges + uddannelse i miljøledelse
• Et miljøledningssystem indføres, for løbende registrering af virksomhedens miljøpåvirkning
• En miljø police tages frem og dokumenteres hvis ikke det allerede eksisterer
• Miljø mål tages frem og dokumenteres hvis ikke det allerede eksisterer
• Handlingsplaner udarbejdes og dokumenteres
• Skriftlige instruktioner tages frem og kommunikeres internt
• Det praktiske miljøarbejde starter
• Miljøarbejdet revideres
• Ekstern revision gennemføres af et certificeringsorgan, f.eks. Det Norske Veritas
• Eventuelle justeringer gennemføres
• Flyselskabet miljøcertificeres
• Miljøarbejdet fortsætter siden hen i årlige cyklusser, med krav om løbende forbedringer

Star Tours flyselskab, TUIfly Nordic, brugte i kalenderåret 2007 0,0278 liter brændstof per passagerkilometer. Dette inkluderer alle gennemførte flyvninger, såvel tekniske - som skoleflyvninger samt tomme positionsflyvninger.

TUIfly Nordics kuldioxidudslip lå derfor i gennemsnit på 69 gram per passagerkilometer ifølge den beregningsmodel, som EU anvender.


Henter information...