Sådan bliver TUIfly Nordic grønnere

Flyvninger står ifølge IPCCs klimarapport 2007 for 3,5 procent af det totale CO2-udslip globalt set.

Charterfly er det mindst klimapåvirkende flyalternativ i dag pr. passagerkilometer, som følge af en høj belægning, et maksimalt antal sæder om bord og direkte flyvninger.

TUI Nordics flyselskab TUIfly Nordic har i mange år arbejdet med forskellige brændstofbesparende foranstaltninger og jagtet kiloer for at minimere flyets vægt og brændstofforbrug = udslip.

Blandt andet er flyflåden i TUIfly Nordic udstyret med vertikale vingespidser, såkaldte winglets. De mindsker turbulensen og luftmodstanden rundt om vingerne og øger opdriften, hvilket medfører, at der skal mindre brændstof til for at flyve.


Eksempler på, hvordan TUIfly Nordic arbejder på at blive lidt grønnere:

Installation af winglets mindsker brændstofforbruget med fire til seks procent pr. fly, afhængig af flytype.

B 737 = Klart - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 4 %
B 737 = Klart - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 4 %
B 737 = Monteres 2009 - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 4 %

B 757 = Klart - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 4 %
B 757 = Klart - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 4 %

B 767 = Monteres 2009 - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 6 %
B 767 = Monteres 2009 - Ifølge Boeing mindsket brændstofforbrug på cirka 6 %


Sortering af affald fra kabinen: Aluminium, glas, brændbart og avispapir begyndte TUIfly Nordic at sortere den første maj 2003. Fra en del lufthavne sendes det brændbare affald til kraftvarmeværker for produktion af el og fjernvarme.

600 skabe og 160 nye letvægtsvogne til serveringen ombord blev bestilt og indført om bord på flyene i 2008.

En omfattende miljørapport udarbejdes årligt til de kommuner, hvor hangarer og værksteder findes. Alt miljøfarligt affald fra hangarerne håndteres på en miljøvenligt måde.

De første tests af et letvægtstæppe til kabinen gav et dårligt resultat. Det havde for dårlig holdbarhed og var meget svært at rengøre. Nu testes en ny og lettere variant.


Installation af Zonal Drying System på TUIfly Nordics Boeing 757’ere blev foretaget i 2007/08. Systemet holder isoleringen i flyvæggene fra kondens, som ellers dannes og forårsager unødig fugt og øget vægt.

En ekstra nøjagtig kontrol af flyets aerodynamik gennemføres omkring lister, døre, luger og så videre. Ved at sikre, at flyet er så aerodynamisk som muligt, minimeres luftmodstanden og brændstofforbruget.

Når omstændighederne tillader det, benyttes kun en motor når flyet kører fra landingsbane til terminal. Dette gøres først efter landing, da en mekaniker altid skal overvære start af samtlige motorer i forbindelse med hver flyvning.

TUIfly Nordic har en brændstoføkonomisk programmering af autopiloten.

TUIfly Nordic har længe haft den politik, at flyvningerne skal gennemføres med lavere flyhastigheder for at spare på flybrændstof. ”Hellere langsom og brændstofbesparende end hurtig og brændstofslugende”. 

Så ofte det er muligt, i samarbejde med dels den lokale flyveledelse og den eksisterende teknik, benyttes en svagt skrånende indflyvningsbane istedet for trinvist, som en trappe, for at formindske højden i forbindelse med en landing. Denne indflyvningsteknik er blevet benyttet af TUIfly Nordic i mange år.

Disse "grønne indflyvninger” gennemføres i dag også af andre flyselskaber, og der eksisterer teknisk udstyr til automatiserede indflyvninger, men udstyret kan kun benyttes i nogenlunde samme udstrækning som manuel grøn indflyvning, på grund af flyveledelsen og i tidspunkter med ringe trafik i lufthavnene.

TUIfly Nordic benytter markstrøm til at drive flyets el-system og AC, når flyet står på landjorden i lufthavne, der kan håndtere dette. I øvrige tilfælde benyttes flyets egen Auxiliary Power Unit, en lille turbinemotor som drives af flybrændstof.

Regelmæssig motorvask indebærer, at motorerne ikke bliver lige så varme og dermed opnås en højere effekt.

Maden, der serveres om bord, tilberedes og lastes hovedsageligt på rejsemålene for at undgå, at maden flyves fra Norden for derefter at blive serveret på hjemrejsen fra rejsemålet.

For at minimere udslippet, som forårsages af transporteret flaskevand til salg om bord, er svensk og finsk flaskevand blevet indført på udrejser fra de respektive lande. På hjemrejser fra de fleste oversøiske rejsemål i vinteren 08/09 solgte man lokal flaskevand, som blev lastet på rejsemålene.

Den engangsservice, som i dag benyttes om bord på flyvningerne ved serveringen, skal revurderes i 2008-2009 for yderligere at formindske forbrug og affald.

Tax-free-produkterne, som sælges om bord skal på grund af gældende nordiske og europæiske told- og skatteregler transporteres som de gør i dag.

Produkterne udvikles i stedet og i mange tilfælde benyttes plastikflasker og bag-in-box i stedet for glasflasker. Det er heller ikke mere end det, der rent faktisk er forudbestilt  og sælges, som transporteres med flyet.
Der er intet større produktlager ombord.


Henter information...